Hverdag for fuld fart

Suk! (mig, der trækker vejret meget tungt)

Det kører bare af sted i fuld fart. Livet, mener jeg.
Ungerne er trætte, forældrene er trætte, eftermiddagene er korte og stressede, aftensmaden skal hurtigt overstås, fordi det ellers enten ender med at det ene barn kaster med mad eller det andet barn ruller rundt på gulvet og skriger af træthed og frustration.
Det går helt sikkert bedst, når begge forældre er hjemme i ulvetimen. Der er mere kluk-latter og mindre gråd, og der er bedre overskud til at få tryllet noget ernæringsmæssig forsvarligt aftensmad frem.
De fleste aftner sover ungerne hurtigt. De har også haft lange "arbejdsdage" (nogle gange bliver de dog så trætte, at de ender med ikke at kunne/ville sove). Og derefter klasker forældrene sammen i sofaen. Efter madpakkerne er ordnet, selvfølgelig. Trætte. Brugte.

I kender det selvfølgelig. Det er hverdagslivet for de aller fleste børnefamilier. Og jeg ved endda godt, at vi har det godt og privilegeret.

Men altså, vi ÉR trætte. Alle 4. Og vi trænger til mere lys og varme - forår, solbriller og is i det fri. Til bare arme og bare lår. Til fri uden forpligtelser.