lørdag den 15. december 2012

Julestresset?

Ja, jeg troede ikke det kunne ske mens jeg var på barsel...at jeg blev stresset.
Men det gjorde jeg. Lidt i hvert fald. Begyndende måske.

Vi skal flytte d. 1/1/13. Eller det bliver måske ikke lige den dag. Og så alligevel. Vi er jo alligevel oppe kl 6, det sørger i hvert fald et af børnene for.
Uanset hvas, så bliver det en meget hård dag med to trætte forældre og to friske børn.

Nå, men vi skal jo så have pakket alle, alle, alle vores sager sammen i kasser parat til at flytte.

"Til december går jeg i gang" har jeg hele tiden sagt til mig selv.

Nu har vi d. 15. december og vi har fået pakket 2 og en halv flyttekasse. 2,5!! Ud af i hvert fald ti gange så mange. Og selvom jeg ikke synes vi bare kan pakke hele lejligheden ned når vi har to børn, der gerne skulle trives her indtil vi flytter, så stresser jeg altså lidt over alt det ragelse vi skal have sorteret ud i. Mest mig. Jeg har en milliard flere ting end min mand og en trilliard mere rod. Puha, bare tanken får mig til at miste pusten.
Og det er lige præcis derfor vi ikke er nået længere. Jeg er nærmest gået i baglås og helt i stå hver gang jeg har haft tid til at pakke. Jeg kunne ikke overskue at finde gamle breve, bankudskrifter, garn, tegne-ting, stof, ski-udsyr, tasker, tøj jeg aldrig kommer i igen og køkkenting der ikke har været brugt siden vi flyttede ind her for 4 år siden, og sortere i hvad der skal med videre, og hvad vi har samlet ind og flyttet rundt på alt for mange gange allerede.
Et kæmpe ambitiøst projekt, som jeg håber jeg når inden nytår...

Ja, og oven i det har jeg så ligget syg i går og i dag. Helt syg. I går kunne jeg faktisk ikke stå ud af sengen. I dag har jeg været oppe det meste af dagen, men haft meget ondt i maven.
Og det er altså ikke let at været mælkemaskine, når man hverken har det ret godt eller får ret meget at lave mælken af. Så den lille Prutfis har også været lidt frustreret i dag over manglende mælk.
"vi må da håbe der bliwer bedre i morgen..."  ;-)

fredag den 7. december 2012

Blød som en baby

Jeg elsker de her små buttede arme og hænder, der ligner at de er formet i trylledej

onsdag den 5. december 2012

Juleklip

Så er der klippet stof til ungernes juletøj. Det bliver en langærmet t-shirt til Prutfis (fra Ottobre 4/2012) og en langærmet kjole til sveske (jeg kan ikke huske hvor jeg har mønstret fra).

søndag den 2. december 2012

SNE!

Det er nu december (allerede?) - og vi har fået den første sne. Vi har været ud at kælke i dag. Faren er helt vild. Han ELSKER sne, og har i flere dage (uger) snakket om at nu bliver det koldt, NU lover de sne. Han elsker det!! - så ungerne kommer aldrig til at savne en at lege i sneen med.

I går fik jeg en chokolade-kalender af min mand og børn. Uhm, lækket med sådan et lille stykke hver dag i december. Men...Så bliver det heller ikke denne måned jeg får smidt de sidste graviditetskilo...

Årets julekalender på ramasjang er Bamse. Og den er et hit for sveske!! Hyggeligt!!

lørdag den 1. december 2012

Så kom december

Når man ikke har fået lavet konfekt endnu...så må man gøre sådan her;
Ren rå marcipan og 85% mørk chokolade - MUMS!

fredag den 30. november 2012

Hvor er mit vasketøj?

Jeg er så TRÆT af de uskrevne vaske-regler, som de gamle damer i vores blok går så meget op i. Jeg er så dårlig til at overholde dem - til at få det tørre tøj pillet ned, og til at få tømt tørretumbleren i tide... Det indrømmer jeg gerne. Men at det (åbenbart) resulterer i, at de fjerner vores tøj. Det synes jeg ikke er i orden. Hvad hvis der rent faktisk var noget deri, som jeg SKULLE bruge. En dåbskjole eller noget i den stil...

Jeg håber vi får vores tøj i dag. For politiet er nok ret lige glade med det...
Og så må jeg vist hellere blive bedre til at overholde "reglerne" den sidste måneds tid ingen vi flytter.
Jeg GLÆDER mig!!

torsdag den 29. november 2012

Tiden går

...alt, Alt, ALT for hurtigt!!
Prutfis er nu allerede et halvt år - hvor er tiden blevet af? På den anden side, så har vi lavet og oplevet så meget siden han blev født. I maj 2012 - for evigheder siden...

Vi har alle været hjemme de sidste par dage. Sveske har været syg med høj feber om aftenen. Og rimelig frisk - måske lidt småpylret - i løbet af dagen. Heldigt at hverdagen endnu ikke helt har fået tager fat i os endnu. Så vi havde mulighed for alle fire at være hjemme og hygge. Og i dag har hun været frisk og glad.

Og nu er det allerede snart jul... Så vi har faktisk jule-hygget med clementiner, juledekoration og kalender-gave-indkøb i dag.
De fleste af ungernes er købt. De får i weekenden - og mest praktiske gaver som uldtøj, bøger (fra mormor) og chokolade... Alle farens gaver er købt. Han får kun om søndagen!

Vi har også set nisser i dag. Sveske kan ikke li dem. Hun blev ved med at sige "den er sød, den der", når vi så en nisse-dukke. Jeg tror hun skulle overbevise sig selv om at den virkelig var sød, og ikke gjorde noget.

fredag den 23. november 2012

Om at putte to børn

Når man nu ikke har taget sove-selv-kampen op med den store, resulterer det i, at hun helst vil nusses i søvn hver nat. Hvilket helt stikket er hyggeligt, men drøn upraktisk. Specielt når man har to børn. Der skal puttes på samtidigt.
I dag blev prutfisen puttet lidt tidligere end han plejer, for faren skulle til julefrokost - dermed stod jeg med to børn det skulle i seng. Det gik glimrende - lige indtil sveske skulle puttes, hvor lillebroren selvfølgelig vågnede en milliard gange, og sutten ikke helt var nok. Han er ved at opdage at han og jeg ikke er samme person - har jeg læst... Så han vil helst vugges i søvn. Og det et hyggeligt med en stadig kun 8kg baby. Men ikke med en på 12 kg... det HAR vi prøvet, og forsøger derfor at undgå det (igen).
Nå, men det endte da med at begge unger faldt i søvn. Og stadig sover. Efter at jeg havde rendt fra den ene seng til den anden hvad der føles som tusinde gange. Men de sover!!

Og så blev der endda tid til tv-gloning og lidt syning (prøver stadig at mindske nogle af de projekter jeg allerede har gang i - så jeg kan komme i gang med de næste).
Men så var det lidt svært at komme i seng. Selvom jeg godt ved at jeg hænger på den i morgen tidlig, når enten det ene eller det andet barn vågner (for) tidligt.
Men det var svært at komme i seng, fordi der var underholdende film med hende her;

torsdag den 22. november 2012

Efter tusmørket

Her til aften har jeg været ude. Alene, uden børn. Fri og på cykel. (Sikke hurtigt man kan bevæge sig på sådan en, i forhold til at trisse af sted med en barnevogn læsset med 1 eller 2 unger)
Jeg var med andre mødre i biografen. Vi spiste slik og så teenage-film. Twilight. Den sidste af filmene.
Faktisk har jeg ikke engang set alle filmene (endnu). Jeg har set en af dem som optakt til første del af sidste film. Og så de sidste to i biografen. Jeg var underholdt og i godt selskab. Og uden børn og mand et par timer.

Prutfis var blevet puttet inden jeg tog af sted. Begge unger mener for tiden at det er mor der er bedst - specielt ved puttetid. Så jeg var faktisk lidt nervøs for om jeg blev ringet hjem allerede midt   trailerne før filmen. Men (super)faren/manden fik puttet begge unger (Prutfis vågnede selvfølgelig midt i den anden putning, men faldt i søvn igen) og jeg så film i ro og mag.

Det var skønt!

søndag den 18. november 2012

Jeg trænger til mere weekend

for den vi lige har haft har godt nok været proppet med begivenheder. Gode ting, bevares, men alt for lidt søvn.

I går holdt vi julefrokost i "børneklubben" (vores venner med jævnaldrende børn). I går var det så uden børn - uden de store børn, og kun med de 3 små babyer på et halvt år, 2 måneder og halvanden måned. Og hvor var det skønt med lidt voksen-snak. Alle de små babyer var eksemplariske, og de voksne hyggede sig. Der blev spist halv-kedelig julefrokost bestilt udefra, drukket sodavand, kaffe og et par enkelte juleøl (ikke nisseøl) og slet ingen snaps. Vi er børne-ramte. Måske grænsende til det kedelige. Men vi hyggede os! Rigtigt meget.
Eneste skår i glæden var at Sveske skulle passes - hvilket hun ikke er blevet så meget. Kun når der var behov.
Hun var hos faster, onkel og kusine, som hun ser ugentligt og er rigtig glad for. Og hun hyggede sig rigtigt meget. Desværre kom hendes far bare til at ringe derud, så hun hørte hans stemme. Og blev ked af det. Dybt ulykkelig faktisk, og sagde "far, kom og hent mig". Og det gjorde meget, Meget, MEGET ondt på faren, der er blød som smør (og lige så dejlig), og som næsten var på vej ud efter hende. Men hun blev der, de hyggede, og hun faldt i søvn foran tv'et og sov i smørhullet mellem sin faster og onkel. Hun havde det godt! Og det måtte vi lige minde hinanden om et par gange i løget af aftenen, faren og jeg.
I dag har den så stået på fødselsdagsfejring af selv samme kusine, middagslur, mere fødselsdag og næst sidste afsnit af Forbrydelsen III.
Nu er jeg træt. Jeg er nogle timer i underskud søvnmæssigt, men jeg når dem vist ikke i nat... Kl er allerede 23...

(Billedet: værtindebuket fra julefrokosten, som næsten er sprunget ud i løbet af natten)

fredag den 16. november 2012

Hæklerier

Ja, det første hækle-projekt endte ikke som det skulle. Det skulle have været en barbapapa-bamse. Men den blev ikke god i formen.

I stedet har jeg hæklet en savlesmæk til Prutfis, og disse frugter til min mands niece, som har fødselsdag på søndag. Jeg håber hun bliver glad for dem - for det bliver helt vemodigt at skulle af med dem - mine første vellykkede hækle-ting. (Måske mine egne unger også engang skal have nogle...)

Opskrifterne på frugterne er fundet på drops.

torsdag den 15. november 2012

En frustreret baby

har i de seneste dage overtaget min dejlige glade-baby. Så han har skreget på en meget hidsig og larmende måde det meste af dagen i dag.
Der har også været smil og godt humør. Men mest utidig. Og specielt når han fik en lege-ting i hånden - så blev den proppet så langt ind i munden, og så voldsomt, at han blev sur og meget ked af det.
Det er lidt som om han vil en hel masse, som han endnu ikke kan. Stakkels Prutfis!
Han er også blevet sværere at putte. Tidligere kunne vi putte ham på siden i hans egen seng, og så faldt han i søvn. Måske skulle vi lige ind et par gange og give et kys og sutten. Men de sidste par dage har han, ja... Skreget, og helst ville falde i søvn i vores (helst mors) arme. Hvis han fik lov.
Jeg håber det går over igen, hurtigt. Så glade-dejlige-baby og jeg kan hygge igen.
Faren er nemlig begyndt på at skrive sin bachelor, så vi har nogle formiddage(/korte dage) hjemme alene.

I dag var vi på handle-tur i fakta. Der sad han i viklen og hyggede på min mave:

Jule-lopper

Lige ved siden af hvor vi bor ligger der en Genbrug. I deres vindue så jeg i går noget jeg måtte eje. Disse to fine juletræer et helt perfekte til lørdagens julefrokost. Så i dag var Sveske og jeg derinde på vej hjem fra vuggestue for at købe dem. Nu er de vaskede og helt klar til på lørdag.

Så mangler jeg bare noget tøj, som jeg kunne se nogenlunde jule-fin i (og samtidig skjule post-baby-maven)...

onsdag den 14. november 2012

Hvordan jeg prøver at rydde op i mine projekter

Ih hvor kan jeg rode. Både fysisk i form af krea-ting, klippet stof, hækletøj, strikkepinde og garn og så videre, og så videre... men også i psykisk form, hvor der er mange ting der ligger og roder og fylder i mit hoved. Det er for tiden bl.a. at vende tilbage til arbejdet igen (engang...), om der kommer en plads i en vuggestue til prutfisen, at vi snart skal flytte og en masse andet. Men i dag har jeg så været ved at rydde op i noget af alt sytøjet. Alt det der ligger og fylder og roder, og som ikke kun roder her i lejligheden, men i den grad også i mit hoved. Og nu SKAL der skæres ned på antallet af påbegyndte krea-projekter, der ligger her og der og venter på at jeg har tid til at fortsætte. Åh, hvem der bare havde al tid i verden. Nå, men her er nogle af de ting jeg fik gjort færdige i dag: Shorts til Sveske og hendes kusine, der har fødselsdag på søndag. De er helt geniale med strømpebukser indenunder - hele året.
Endnu en hjorte-kjole. denne gang lille med hjorte-kant. Og ingen lommer. Den er syet lidt kortere og lidt smallere end den forrige, så den passer lidt bedre til Sveske. Jeg har dog endnu ikke fået syet knapper i...(så den ligger stadig og roder lidt i baghovedet)
"Drenge-farvet" sengetøj til prutfisen. Det bliver puttet på dynen i barnevognen, da han snart skal have sig en varmere og større dyne (og min mor har købt en dejlig en til ham i julegave). Den der titte-kant voldte mig nogle overvejelser og udfordringer, så det har faktisk ligget temmelig længe og ventet på at jeg skulle tage mig sammen. Resultatet er blevet flot synes jeg, og jeg er tilfreds.
Og nu er det så vist ved at være jeg-går-i-seng-tid. Jeg vil ind og putte mellem Sveske, som vågner hver nat og kommer ind i "fars seng", og Prutfis, der varmer sine kolde hænder hos sin mor, når han spiser et par gange i løbet af natten. Det resulterer i, at det ikke altid er så meget plads jeg har at sove på. (HURRA for barsel...frygter den dag den grumme og virkelige hverdag overfalder os!!)

Gadgetman

Manden har nu fået sit længe ønskede og meget omtalte og roste gadget:
- en tablet/computer (der tilsyneladende kan næsten alt ;-)...? ) Og han er MEGET glad!!

mandag den 12. november 2012

Eftermiddagshyggemaling

Her til eftermiddag har sveske og jeg hygget med at male. Hun elsker at tegne, men det er første gang hun har malet sådan rigtigt. Det var sjovt, og hun var rigtig god til det - og interesseret. Så skidt med at det sviner lidt. Men måske vi skal have gang i en sort affaldspose næste gang.
Hun valgte selv farverne, og resultatet blev super fint!!



torsdag den 8. november 2012

Argh!!

Åh, flyverdragter. Helvede!!

Jeg var ellers så glad da jeg proppede sveske i flyverdragten fra sidste år - og hun kunne passe den. Men, men, men, så hoppede hun på sin løbecykel. Og så var benene altså for korte. Flyverdragtens!
Nå!
Jamen.
Så skulle hun jo have en ny.
Og jeg må indrømme at jeg ikke gad det der ræs... Hvis man havde alle penge i verden, så var det selvfølgelig noget helt, helt andet! Det har vi ikke. Slet ikke, og meget langt fra endda.
Nå, men det blev net-handel, og endte med en CeLaVi dragt. (Og da den kom med posten, og jeg fortalte Sveske at posten kom med en gave, spurgte hun: "har jeg snart fødselsdag?" Dejlige unge!!)
Nå, men vi prøvede den der flyverdragt på. Og ved første øjekast var den fin.
Men da hun så i dag fik den på i vuggestue - og vi HAVDE pillet skiltet af...så er den selvfølgelig for kort på ærmerne. Jeg er ikke rigtig tilfreds med den, den er ikke helt så lækker som den model vi havde sidste år. Men det kunne jeg måske leve med. Men en kortærmet flyverdragt? NEJ tak!!

Så nu må den sælges... Argh!


søndag den 4. november 2012

100 års eventyr

I går nat blev jeg færdig med at læse "Den hundredeårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt" af Jonas Jonasson.
Jeg havde lånt den som e-bog på e-reolen, og lånet udløber i dag, så den skulle læses færdig inden det var for sent.
Jeg kunne faktisk godt li bogen, selvom det et en anden genre end jeg plejer at læse. Jeg er vild med krimier - også selvom jeg er ret kyllinge-agtig hvad angår tv-krimier. Jeg sidder med hovedet i hænderne og nerverne uden på tøjet, og kan næsten ikke holde det ud. Det føltes næsten som om det er mig selv der på skærmen. Jeg lever mig fuldt ind i det. Men med bøgerne er det anderledes. Måske fordi det er mine egne billeder jeg ser - måske fordi det ikke er helt så koncentreret. Det tager jo trods alt lidt længere tid at læse en bog end at se en film.
Nå, men denne bog er ikke en krimi, og jeg har faktisk også været i gang med den alt for længe - så handlingen blev lidt lang. Men det er synd for den, for den var god. Historien er en blanding af hvad der sker efter den hundredårige et kravlet ud af vinduet, og hvad han ellers har oprevet i sit hundredårige lange liv. Og begge dele må siges at være noget af et eventyr. Allan, som den hundredårige hedder, har haft direkte indflydelse på verdenshistorien, hvis man skal tro bogens ord. Desværre er jeg ikke selv så stærk i verdenshistorien de sidste 100 år (eller før det for den sags skyld...), og det tror jeg ellers ville have været en kæmpe fordel, og gjort læseoplevelsen endnu sjovere. For sjov og underholdende, det var den! Og helt klart værd at læse - specielt hvis man har lidt mere kendskab til verdenshistorien end jeg har.

(billedet er lånt fra saxo.com)

E-reolen har lavet nye aftaler med forlagene pr 1/11/12, så de har ikke så mange bøger mere. Det er super træls synes jeg. Faktisk har de ikke denne bog mere. Så nu er jeg ved at finde ud af på de overhovedet har flere bøger jeg gider at læse. Var ellers lige blevet så glad for konceptet!


lørdag den 3. november 2012

Om umulige mig

Argh!!
Jeg ville sådan ønske at jeg var en af dem der lige kunne overskue det hele. Lige kunne overskue uventede gæster kl 10 en lørdag. Altid lige havde en stue/lejlighed der var pæn, ryddelig og præsentabel. Altid var frisk og klar på at farens tur med det ene barn til zoo med legekammeraten bliver lavet om til uventede gæster - i MIN stue...

MEN det er jeg IKKE!! Slet ikke i dag. Jeg har bunker med strikketøj, hæklerier, symaskiner, klippet stof, "mit første år bøger" (som jeg er håbløst bagud med) og billeder der skal sorteres liggende alle vegne. Og mest i stuen. Og de RODER.
Så nu har jeg lyn-badet, kostet rundt med manden for at få ham til at rydde sine og ungernes ting op, lyn-støvsuget, fodret lillebroren og puttet ham. Og i mens har Svesken smidt alt sit tøj og givet bamsen mælk fra brysterne, og faren har holdt humøret oppe med træt lillebror på armen, og alligevel tørret borde af og ryddet op.

Hvor er jeg dog egentlig heldig. Og utaknemmelig!

Nu tror jeg at jeg pakker hende den sure væk og får den dejlige lørdag jeg havde forestillet mig. Vil starte med at hoppe i tøjet og smutte ind i stuen til gæsterne.
Og gi min mand et kys  ;-)


fredag den 2. november 2012

Danse dagen lang, bekymre sig en anden gang

I går fik jeg syet denne kjole til Sveske færdig. (Den er syet efter et mønster fra Onion)

Hun er vild med kjoler med lommer i. Hver gang hun hører musik skal hun have kjole på, og når hun får en kjole på, skal hun høre "masik"(musik) - og SÅ skal der danses. Det bliver ønsket Poker Face med Lady Gaga, og så danser vi alle rundt i stuen og set vildt fjollede ud. Det fungerer altså bedre at danse ovenpå en halv flaske rødvin, hvorfor??
Nu er det weekend, så nu er der ekstra meget danse-tid om morgenen.
Herligt!!

Og her skal jeg måske lige nævne, at ungerne begge nu er ved at være ovre vintertidens søvn-ubalance. Jeg krydser fingre for at det nu er slut med at vågne inden halv seks!!


onsdag den 31. oktober 2012

Seje drenge

Jeg deltager i denne give away hos Kreative Pips:
- hvem vil ikke gerne vinde et gavekort på 200kr til webshoppen www.sejedrenge.dk ?!

søndag den 28. oktober 2012

Vintertid

Wow, så kom vinteren!!
Både kulden, tiden og nedbøren. Vintertøjet måtte frem i går da vi var ude. Både for store og små. Og til min meget store ærgelse, så er Sveskens flyverdragt for kort på benene. Den som jeg virkelig havde håber klarede et år endnu, fordi den er lækker og faktisk passer på resten af kroppen og armene.
Og faktisk er den kun (mest?) for kort når hun skal cykle. Så det kan hun vel bare lade være med indtil flyverdragten igen bliver for varm...? Eller noget...så bliver der nok ingen ny jakke til mig i hvert fald.

Ja og så skulle vi jo stille tiden tilbage. Og selvfølgelig er ungerne ikke med på den. Så lidt over 5 lå der en frisk sveske og sagde, Mor? Far? Og derefter krævede moular (morgenmad). Uff! Jeg kan godt love at jeg ikke var frisk der. Dels fordi det bare er alt, alt for tidligt, dels fordi lillebroren lige havde sidst og et stykke tid havde ligget og ruffet rundt og sagt "æ..æ..ææ..hh...aauuhhh". Eller noget lignende.
Så efter at have spist havregryn og corn flaskes - som de eneste vågne i nabolaget, at bedømme udefra alle de mørke vinduer udenfor - røg der Peter Pedal på skærmen, så moren kunne slumre lidt videre.
Og eftermiddagen bød også på en lille morfar til både begge unger og moren. Skønt!

Vi nyder livet og tager et ekstra sæt uldtøj på  ;-)
Kom bare an vinter!


fredag den 26. oktober 2012

Bedre end mormors?

Så er det spændende om de friggageller(frikadeller) der er på menuen i aften er lige så gode som mormors...

(Der var fars på tilbud, så her er en ordentlig portion af 1200g svinekød, 5 æg, 2 store løg, en håndfuld sesamfrø, lidt mælk og et par håndfulde grahamsmel, salt og peber. Så et der nok også lidt til fryseren)


torsdag den 25. oktober 2012

Spørge-Jørgen

Hvorfor er det at jeg bliver sådan en sur mokke når jeg er træt?

Hvorfor er det at afbrudt nattesøvn gør mig gnaven og træls at være sammen med?

Hvorfor er det at jeg lige for tiden slet ikke har bare den mindste smule overskud? (til noget som helst, i hvert fald kun i meget, meget små portioner)

Hvorfor er det at det kun er moren der dur om natten herhjemme?

Hvorfor passer det altid med at den lille vil spise og den store vågner samtidigt (kl 5.20!!?!!) og bliver mega pylret over at hun ikke kan få nus?

Hvorfor får man ikke flere arme når man får flere børn?

Hvor har hun dog lært at være så kommanderende? "Nus mig!!"

Og hvorfor er det at jeg ikke bare kan være ligeglad med træthed og nyde at begge unger vil hygge med deres mor hele natten?

tirsdag den 23. oktober 2012

Om at være mandig

Jeg ved ikke hvorfor det pludselig blev et issue. Men det blev det.

Efter vi havde været til møde i vuggeren angående afstemning om madordning, hvor det blev snakket meget madpakker, og hvem der smører. Åbenbart er det konerne/damerne/mødrene der står for det. Bare ikke hjemme hos os. Her deles vi altså om de ting. Og madpakken er noget af det manden faktisk kan (og gør) gå i gang med uden at jeg skal bede ham om det.

Men her til aften - mens han er ved at lave madpakken, spørger han så helt alvorligt om han mister sin mandighed ved at lave "alle de ting". Og selvfølgelig måtte jeg ikke grine. Men altså, helt ærligt. Det deles man sgu bare om, hvis man vil være to om at få hverdagen til at hænge sammen - mener jeg. Og tilsyneladende også min mand. Han ville bare sikre sig at jeg blev ved med at kunne holde ham ud.

Han er dejlig!

Og på grund af den mandighed, sidder vi nu og ser fodbold i stedet for et afsnit at dramaserien Broen...
Jeg overlever - og strikker. Broen må ses i morgen, eller en anden aften.


torsdag den 18. oktober 2012

Fall

Wow, efteråret er virkelig kommet til Danmark nu - med maser af dejlige danske æbler til fantastiske æblekager. Og med fine ballade i grønne, gule, røde og brune farver.
Og i dag var en fin dag. Lunt og mildt. Den blev brugt på tøsehygge og weekend-stemning.


onsdag den 17. oktober 2012

Jah!! Jeg ku...!

Så tog jeg mig endelig sammen og prøvede kræfter med hæklingen - igen. Engang har jeg kunne hækle lidt. Ikke særligt pænt. Og ikke særligt meget.

Men i hvert fald brugte jeg sofa-tiden under fodboldkampen i går til at finde garn og hæklenål frem, og komme i gang. Endnu er det kun fastmasker, men det går faktisk godt. Nu vil jeg se hvordan det endelige resultat bliver, men i hvert fald var det et hit at komme i gang.

Og i går aftes kunne jeg næsten ikke komme i seng. Jeg var helt høj på hækling  ;-)


lørdag den 13. oktober 2012

Ak o ve...

Sikke en dag!
Ja, i dag er det min fødselsdag. Det har været en god dag, men den er godt nok på ingen måde blevet som jeg forventede.
Den startede ellers så godt med morgensang på sengen, flag og gaver. Og gaverne var gode - fra familien og fra søde, søde veninder.
Men så var der også al den sygdom - manden der har mande-syge, og var helt hårdt ramt i dag. Og det blev sådan set kun værre i løbet af dagen. Derfor blev halvdelen af fødselsdagsgæsterne også hjemme - træls for mig (øv!). Men kan jo godt se at de ikke vil have sygdom med hjem, når de lige om lidt er på vej på ferie. Ah, ned i varmen, hvem gad ikke det...
Der var kage nok, og de var vellykkede. Ungerne var oppe at køre og i noget utidigt humør. Det hjalp med en tur på legepladsen, hvor der blev plasket lidt i vandpytter.
Nu er de puttet, der er ro. Der er næsten ryddet op, og manden ligger på sofaen og sover.
Jeg tror jeg snart vil sove også - i sengen - og krydse fingre for at jeg ikke også får mande-sygen.





tirsdag den 9. oktober 2012

Ju-hu-le-kugle...?

Nu kom jeg endelig i gang med en af Arne og Carlos strikkede julekugler. Og jeg blev faktisk helt høj over, at ind- og udtagningen ikke var så svært som jeg havde frygtet. Og så gik det også overraskende hurtigt med at strikke en kugle, så det er perfekt sofa-hygge-krea. Og selvom jeg havde valgt at lave testmodellen i noget gammelt garn, jeg har fået fra min bedstemor, som jeg ikke ellers viste hvad skulle bruges til, så synes jeg faktisk at den blev meget fin, kuglen.
Men så stopper det helt fantastiske også der. For jeg er bare ikke så skrap til det der mønsterstrik. Det bliver alt, alt for stramt. Og det gjorde det også i går. Men jeg strikkede alligevel kuglen færdig, så jeg kunne afprøve hele opskriften. Så må jeg bare øve, øve, øve mig i det mønsterstrik.

På billedet ser den endda slet ikke så mislykket ud som den faktisk er...men jeg prøver igen! Der er jo stadig mere end 2 måneder til jul  ;-)



Siden sidst

Som efterhånden er ved at være noget tid siden... så er der sket en masse. Vi har nu en lille Prutfis, der kan få fat i sine små fødder når han ligger på ryggen, og som synes at de små fødder er det aller mest spændende i hele verden. Og nu skal de også helst puttes i munden. Han griner nu også, når der er noget der er RIGTIGT sjovt. Han har også opdaget sin stemme, og kommer med en masse hyggelige lyde og små skrig. Specielt hyggelige er de små mumle/nynne-lyde han kommer med lige inden han skal sove. Vi har også en Sveske på 2 år og 4 måneder, der bare siger så mange sjove ting, og bare bliver mere og mere fantastisk for hver dag. En eftermiddag da vi var på badeværelset, og hun ville børste tænder. Jeg sagde at det skulle hun ikke nu - hvortil hun svarede; "Jo, har Barbapapa mellem tænderne". Og SÅ skulle de selvfølgelig børstes ;o) (vi har ledt efter Barbapapa'erne i hendes mund når hun ikke rigtigt har ville have børstet tænder). I går efter vuggestue skulle vi have en eftermiddags-muffin, og jeg gik og snakkede med Sveske om det. Så begyndte hun at snakke om at der skulle noget på, men hun kunne ikke rigtigt forklare hvad. Så jeg foreslog at vi kunne lave glasur og putte det på. Men dertil svarer den dejlige pige: "nej den er ikke sur".
Vi har fået lavet vores seng endnu større... så den nu (med påhæftet babyseng) er 1,40 + 90 + 60, dvs 2 meter og 90 cm :o)
Jeg har også været syg nogle dage og vi har været hjemme hos min mor en weekend, hvor der blev hygget rigtigt meget
Der blev puttet i liften - og holdt fast, og der blev puslet dukke rigtig mange gange
Desuden har Prutfisen fået to nye legekammerater (2 af farens venner har fået drenge), så vi har været på baby-besøg
Jeg har også været ude af lufte løbeskoene igen - de lå stille mens vi var på ferie, jeg var syg og mens vi var på mormor-besøg
Og ja, så går tiden jo bare SÅ stærkt!!! Lige nu har jeg en mand der er på arbejde, en Prutfis der sover, men nok snart vågner og er sulten, en Sveske der ligger i sin fars seng og sover med feber på 38,68. Åh, jeg håber den er ovre igen i morgen. Nu vil jeg ind og putte mellem de to dejlige børn.

mandag den 24. september 2012

Baby-formiddags-Power-naps og eftermiddags-krea

Denne formiddag har Prutfis kun power-nappet 20 minutter ad gangen. Heldigvis var faren også hjemme noget af tiden, så vi hyggede os rigtigt meget. Bagefter var jeg en tur til efter-fødselsgymnastik. Uden baby - igen. De tror jo efterhånden at jeg ikke har en baby, men bare har sneget mig med på holdet... NÅ NEJ, gylpe-pletterne på den ellers fine sorte trøje afslører mig i allerhøjeste grad.
Eftermiddagen blev brugt på at være krea - mens Prutfis to sig en lang skraber. Moren havde nemlig været så smart, at når Baby ikke kunne komme ud at sove, så måtte ude komme ind til Baby. dette i form af åbent vindue samt hue og handsker på Babyen. Så det blev til et par bukser til Prutfis (af et par af mine gamle bukser) og en trøje til Sveske (af en af mine gamle t-shirts).
Det var min første ribrouleau kant. Der er ribrouleau i halsudskæringen og i bunden af trøjen. I ærmerne er der almindelig ribkant. Det gik fint med ribrouleau'en. Måske den bliver helt perfekt med et par forsøg mere. Men at jeg har holdt mig fra den, fordi jeg var bange for at jeg ikke kunne. DET havde jeg ikke behøvet. Så nu skal jeg helt sikkert lave flere trøjer/kjoler!!!

søndag den 23. september 2012

Ahh

Søndag har budt på masser af sol og dejligt vejr - dog koldt i skyggen, en tur i zoo - vi så endda dovendyret i dag (!), fodring af girafferne, en snottet og lidt pylret lille Prutfis. Og ellers bare hygge og søndag. Og så selvfølgelig Forbrydelsen III...