lørdag den 30. juni 2012

Fødselsdagsfest i zoo

I formiddags da det bare regnede videre fra skybruddet i går synes jeg godt nok ikke at det så så godt ud for vores planlagte picnic. Men efter middagsluren (sveskens, vi andre havde travlt med at bade, amme, skære grøntsager og stege bacon til sandwich i den time hun sov...), var vejret blevet helt godt, og der var derfor i godt humør vi fik læsset bilen med mad, børn og køretøjer (klapvogn og barnevogn) og kørte i zoo.
Vi fik alle grejerne læsset over på vognene - og der var endda stadig plads til baby... Og så holdt vi ellers en rigtig fantastisk picnic med strålende sol og glade venner. Skønt!!
På vej hjem hoppede svesken så ind i kurven under barnevognen. Kunne ikke stå for det - så det kommer der også lige et billede af. Ja, hvad skal man så med en klapvogn, når ungen selv finder en god plads at sidde  ;-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar