Årets første strandtur

Vi har nydt eftermiddagen - og den sidste helligdag - på stranden. Det var så skønt!!!
Nu tør jeg snart tro på, at sommeren er her.

Ikke alle var lige vilde med vandet. Det var koldt ;o)

Allerede 4 år...!

I morgen bliver denne prinsesse 4 år!!

Det sidste hun spurgte om, inden hun fik i seng, var; "Er der også gaver?"

Dét er der!

Dog har hun fået stort set alle sine gaver (dem fra resten af familien, masser af Lego Prinsess), da vi allerede har holdt fødselsdag et par gange.

Jeg håber, at hun får en rigtig dejlig dag!! Og jeg glæder mig meget til at holde fri med hende og faren!!

Dejlig weekend (sidste weekend), dejlig veninde, dejlige gaver - strikkebøger

Sidste weekend var Sveske og jeg på Bornholm for at besøge min veninde og hendes familie. Vi har gjort det nogle gange - og vi nyder at være på tøsetur!!!! Vi nyder det, helt fra vi går ud af døren, til vi er hjemme igen. Altså, det er selvfølgelig rigtigt dejligt at komme hjem til lillebror og far igen. Men vi nyder virkelig også tøsetiden!
Inden jeg fik børn rejste jeg en del i tog, når jeg skulle hjem og besøge mine forældre (jeg flyttede til den anden ende af landet for snart ti år siden for at læse). Dengang syntes jeg, at togtiden til tider kunne være lang. Nu, sammen med min store datter, synes jeg faktisk bare at rejsetiden er ekstra hyggetid, hvor vi ikke skal andet end at hygge os. Denne gang havde vi Lego friends, tusser og bøger med. Og strikketøj, selvfølgelig ;o)

På vej af sted - vi venter på bussen. Turen bød på bus, tog, tog, færge og til sidst bil.

I toget løste vi Emil fra Lønneberg. Det var så hyggeligt - for os begge. Da vi var af sted i november sidste år, kunne 

Sveske ikke rigtigt forholde sig til bøger med så meget tekst. Men nu er hun vist blevet stor nok til det - så vi har efterfølgende indført Emil-læsning inden sovetid. Næste bog bliver Pippi Langstrømpe tror jeg.

Se nu lige hvor sød man kan se ud som næsten 4 år på rejsen med sin taske - og kurven med (legetøjs)hunden 

(som hun havde lovet selv at bære hele vejen - og gjorde det).

Min dejlige veninde bor helt fantastisk på Bornholm - lige ned til vandet. Og der falder en ro på mig efter den lange rejse derover. Desværre betyder det, at hun bor derovre også, at vi ikke ser hinanden så tit. Til gengæld råhygger vi når vi ses! 

Det er så skønt med så dejlige veninder - at man bare kan finde hinanden igen med det samme når man ses - også selvom der er gået flere måneder. Jeg har et par stykker af den slags - og jeg værdsætter dem meget højt.

Denne specielle veninde og jeg har tidligere boet og arbejdet sammen, og kender hinanden rigtigt godt. Det føles på en måde som at komme hjem, når vi er sammen. (Så Putte, flyt nu herover!!! Please!!!)

Nå, men jeg ville egentlig vise en rigtig fin gave hun kom med til mig, Tusinde tak!!!

Er de ikke bare skønne, de to bøger? Det er dejligt med gaver - specielt dem uden nogen speciel anledning, andet end bare fordi.

Jeg tænker at min søn skal have en monsterhue al'a den grønne i midten til næste vinter. Men jeg synes altså også rensdyrhuen er fantastisk. Og det er der faktisk rigtig mange af huerne i bogen, der er. Ja, og så skal jeg selvfølgelig have strikket en Bella Cardigan. Eller to...

Nu er det weekend igen - og denne gang er sommeren kommet til DK igen. Så nu vil jeg ud i haven og gå lidt rundt i bare tæer inden vi skal til at så gulerødder.

Rigtig, rigtig god bededagsferie til jer alle derude.

Det her påskeferie - det starter helt fantastisk

To feriedage havde jeg tilbage i dette ferieår - og dem har jeg netop holdt. Jeg havde fri med børnene i går og i dag (mandag var de i "farmor og farfars integrerede institution" med begge kusiner). Vi har hygget os med fri, hjemmetid og hyggetid!!

Men i dag kom faren hjem over middag, solen skinnede og varmede, børnene legede i haven, aftensmaden blev tilberedt ude. OG vi spiste udenfor for første gang i år!

Tanker fra et B-menneske

Jeg er ikke just introvert. Det tror jeg, at de fleste, der kender mig, vil være enige i. Jeg har altid godt kunne li at være sammen med folk - privat, familie, venner, til fest osv.
Jeg er (vist) også en af dem, der tit fylder meget i rummet. På den "gode måde", har jeg fået af vide. Specielt til en fest.

Jeg har tidligere prøvet, om ikke jeg kunne være "hende den kedelige ovre i hjørnet". Men DÈT duede jeg altså ikke til. Og det er jo også for kedeligt! 

Men det var egentlig slet ikke der jeg ville hen med dette indlæg...

Jeg er ikke den introverte type. MEN med tiden har jeg nok tilegnet mig nogle lidt introverte træk. Jeg har virkelig brug for at være mig selv. For at have tid til at slappe af, enten sammen med min mand i sofaen når ungerne sover, eller bare helt for mig selv.

Jeg elsker dage, hvor jeg er hjemme selv, og har tid til at sy/strikke/drikke te/løbe/se tv/være mig selv (der er ikke mange af dem!). Jeg elsker at kunne smutte i løbeskoene og gøre noget godt for mig selv og være mig selv. Jeg elsker at have ro til at slappe af, at kede mig, at tømme hjernen og kun gøre det jeg vil.

Siden mandag har jeg været på kursus - med overnatning. Altså, væk fra min familie. Det er et intenst kursus med fuldt program fra 8.45-21 (med en enkelt pause kl 18-19). Det er hårdt. Og der er meget at fylde på hovedet. Men det er også VILDT spændende, og jeg har hygget mig. Hygget mig med at møde nye mennesker og lære en masse nye ting og fortælle om det jeg laver.

MEN jeg har haft brug for at sætte mig i sengen med "Monte Carlo elsker USA" på computeren og strikke en time (eller to) om aftenen. Når den lækre tre retters menu var indtaget, og kl havde sneget sig op på 22. Og det er ellers den tid, hvor jeg bare burde sove, for at få al den søvn, jeg ikke ellers får til hverdag. Manglende søvn er åbenbart den pris, jeg har måtte betale for at kunne få lidt mig-tid, inden sovetid.

Så jeg har faktisk i aften-pauserne taget en lille løbetur i disse fantastiske omgivelser:

Og efter aftensmaden har jeg hygget mig med Ret Nem Raglan fra Børnestrik på pinde 3,5-4:

Måske er jeg bare et B-menneske, selvom jeg egentlig aldrig rigtigt, har set mig selv sådan...

Fredelig fredag

X-factor er fantastisk at strikke til!
Jeg har gang i en Ret Nem Raglan fra Børnestrik på pinde 3,5-4.
Den bliver lækker, tror jeg! Flot petrol/blå Pickels (købt hos Cecilie).

Jeg elsker den ro der (for det meste) er over fredag. Den ro vi finder, når vi alle 4 er sammen og har fri.
Og i dag blev weekenden fejret med jordbær og is inden aftensmaden. Til alles fornøjelse.

Sille og rolig weekend

Hverdagene flyver af sted. Det er gået op for mig, at der jo faktisk kun er 4 af dem. De rigtige hverdage altså. Fredag tæller jo ligesom ikke med. Og så kan jeg da godt forstå, at ugerne flyver af sted. Vi har jo snart allerede brugt 1/4 af 2014...

Weekenderne forsvinder endnu hurtigere. Nogle med familie, nogle med venner, nogle med arbejde.
Denne weekend var helt nede i gear. Og vi nød det alle 4!

Der var da skrig og skrål. Unger, der løb om sig selv og lige skulle se weekenden og friheden an, inden den blev til rastløshed. Men der var også sol, god tid og badeland.

De næste par uger bliver travle for mit vedkommende. Jeg vil øve mig i ikke at blive stresset.
Jeg håber på at der bliver tid og overskud til lidt strikke-tv-tid også. Og lidt bloglæsning.

Ny epoke er begyndt - hun bliver så stor!!

Vi har nogle billeder hængende i stuen af begge børn. Nogle er nyere og nogle er fra de var helt små. Det er simpelthen bare slet ikke til at forstå, at for 4 år siden havde vi endnu ingen børn. Kun en dejlig klump i maven, som vi glædede os til at se. 4 år. Så kort tid og på samme tid føles det næsten som hele livet. Jeg kan næsten ikke huske hvordan livet var uden børn. Sikke meget tid vi må have haft (??)!! Sikke rent vi må have boet? Sikke længe vi må have sovet ;-)

Og selvom det til tider lyder endog meget, meget tillokkende, så vil jeg jo for intet bytte de to guldklumper ud med noget som helst andet (Big kliché, I know!! men sandt!!).

Men de babybilleder af Sveske, som hænger i stuen, får mig tit til at tænke på hvor længe det føles siden hun bare var en lille sorthåret klump på under 3kg. Jeg savner den tid så meget, og ville gerne opleve den igen og igen og igen forfra. Også til trods for al den usikkerhed på forældreskabet, vi selvfølgelig følte.

Det er snart 4 år siden vi for første gang blev forældre, og nu har vi bare en stor pige, der kan så meget. Hun er selvfølgelig stadig lille, og har meget brug for støtte, omsorg og kærlighed. Men pludselig kan og vil hun så meget selv. Hun er til tider temmelig træt af og irriteret på sin lillebror. Forståeligt nok, for hvis det lige falder ham ind, så kan han finde på at trække hende hen ad gulvet i håret. Men hun har også en kæmpe tålmodighed med ham og stor kærlighed til ham, og de kammer, leger og snakker mere og mere sammen. Det er så dejligt at se hvor meget glæde de har af hinanden!

Hun cykler nu bare de to kilometer hjem fra børnehaven på sin Peter-pedal-cykel, som hun fik i julegave. Uden støttehjul! Hun kan blive forfærdelig hidsig og rulle rundt og skrige, men hun kan også give de kærligste krammere eller sidde og hygge med perler og lytte til fx Peter-Pedal eller Rasmus Klump.
Hun kan huske alt hvad vi har lovet - og hænger os op på det. Og hun kan argumentere som en landsretsdommer, hvis hun mener hun har ret.

Hun er helt sit eget lille menneske, Og samtidig er hun stadig vores lille dejlige Sveske.

Og nu er hun så blevet så stor, at hun skal til at lege med sine venner fra børnehaven - udenfor børnehavetiden.
En af pigerne fra børnehaven har flere gange spurgt om ikke de to skulle lege sammen, og i fredags havde hendes mor så tidligt fri, og ville hente dem begge med hjem, hvis Sveske havde mod på det.
Vi havde aftalt, at hvis hun ikke havde mod på det, ville Sveske og jeg tage hen og besøge veninden sammen, når jeg fik fri. Sådan blev det. Hun ville gerne lege, men havde brug for sin mor også. Og det kan jeg faktisk sagtens forstå. Reelt set, viste hun jo egentlig ikke hvad det ville indebære at køre med dem hjem fra børnehave.

Selvom de begge var trætte fredag eftermiddag, var det en kæmpe succes. De legede prinsesser fra det sekund vi kom ind ad døren, og moren og jeg kunne sagtens finde en masse at snakke om over vores kaffe. Succes.

Men hold nu op hvor det alligevel river lidt i mit hjerte. Hun bliver så stor! Ja, denne gang havde hun brug for, at hendes mor gik med, men pludselig har hun ikke det længere. Pludselig har vi legeaftaler, der skal passes ind i den travle hverdag. Men vigtigst af alt, har vi også en pige, der har skabt gode sociale forbindelser i sin hverdag. Og netop om vores børn trives og har venner, vil de fleste forældre vel til et vist punkt altid være en smule bekymret over.

Bliv aldrig for stor til at hygge dig med din mor, Sveske. Men hvor er jeg stolt af, hvilken dejlig pige du er!!

Hverdag for fuld fart

Suk! (mig, der trækker vejret meget tungt)

Det kører bare af sted i fuld fart. Livet, mener jeg.
Ungerne er trætte, forældrene er trætte, eftermiddagene er korte og stressede, aftensmaden skal hurtigt overstås, fordi det ellers enten ender med at det ene barn kaster med mad eller det andet barn ruller rundt på gulvet og skriger af træthed og frustration.
Det går helt sikkert bedst, når begge forældre er hjemme i ulvetimen. Der er mere kluk-latter og mindre gråd, og der er bedre overskud til at få tryllet noget ernæringsmæssig forsvarligt aftensmad frem.
De fleste aftner sover ungerne hurtigt. De har også haft lange "arbejdsdage" (nogle gange bliver de dog så trætte, at de ender med ikke at kunne/ville sove). Og derefter klasker forældrene sammen i sofaen. Efter madpakkerne er ordnet, selvfølgelig. Trætte. Brugte.

I kender det selvfølgelig. Det er hverdagslivet for de aller fleste børnefamilier. Og jeg ved endda godt, at vi har det godt og privilegeret.

Men altså, vi ÉR trætte. Alle 4. Og vi trænger til mere lys og varme - forår, solbriller og is i det fri. Til bare arme og bare lår. Til fri uden forpligtelser.

Den hidsige kone #3

- har i dag besluttet sig for, at prøve at værre mindre den hidsige kone. Ikke så meget brok, mindre hidsig.
Med det formål at ungerne ikke skal opfange de negative vibes... og selvfølgelig for at hun kan få det lidt sjovere.
Det bliver en kamp - men hvis de skrigende børn forsvinder og i stedet bliver til glade, tilfredse børn, så er det sveden værd!

- og nu vi er ved det, så har hun også besluttet at brugen af mobiltelefon/internet i sengen i fremtiden skal minimeres til fordel for nærvær med manden.
Jeg starter nu!
Godnat.

Av mit hjerte - børnehavesmerte

I dag ringede børnehaven til faren, en time inden vi havde planlagt afhentning af børn.
Sveske var helt utrøstelig og savnede sin far, sagde de.
De vidste, at faren er hjemme for at færdiggøre sin BA i lærer i denne uge, og selvfølgelig hentede vi hende straks (jeg var på vej tidligt hjem for at løbe inden hentning).

Hun var stadig ved siden af sig selv, men hun var ved at komme sig. Åbenbart havde hun fået sand i øjnene, og det var blevet værre, da hun prøvede at klø det ud med sine beskidte hænder. Desuden havde nogle andre piger vist lagt sandet på hendes øjne. Og hvad værre var, fortalt noget, som Sveske havde opfattet som, at der kom nogen og bed hende, når hun fik sand i øjnene. Hun virkede ret skræmt.
Åh, min lille sveske!! Jeg havde sådan lyst til at holde om hende til alt andet forsvandt!

Det var vist "bare" en leg, og det var vist også "bare" en historie de fortalte. De andre piger var lige lidt ældre end Sveske, og her i ferien hun mangler stort set alle de piger hun plejer at lege med i børnehaven. Og jeg som havde tænkt, at det ville være hyggeligt med feriestemning i institutionen. Hmm, den her bagside havde jeg ikke lige overvejet!

Vi fik snakket lidt om hvad der var sket, og tog derefter hjem og legede med Lego (jeg løb en lille tur, og hentede lillebroderen med hjem).

Jeg finder nok aldrig helt ud af, hvad der skete. Men jeg ved, at det var en smerte både begge forældre og Sveske kunne mærke. Og jeg ved at det er noget der hører med til at vokse op og finde sin plads i livet.

Men når jeg ser de to her, så har jeg bare lyst til at kramme dem konstant - bilde dem ind, at verden er et godt sted og skærme dem for ALLE ubehagelige oplevelser!!
Jeg ved jeg ikke skal det.
Men jeg har lyst!!

Jeg kigger åbenbart ikke på skilte

når jeg kører bil...

Åbenbart sidder jeg enten lidt i min egen verden når jeg rammer motorvejen, ellers blev jeg distraheret af Sveske, der sad på bagsædet og snakkede uafbrudt. "Mor, se dit. Mor, se dat. Moar! Se lige"

I hvert fald endte jeg på den sønderjyske motorvej mod grænsen på min vej til barnedåb i Esbjerg i går. Og i forvejen var vi sent på den, Sveske og jeg. Vi var nemlig de eneste to af sted, da de andre havde brug for en rolig dag ovenpå skiferien (en fantastisk skiferie, det vender jeg tilbage til). Vi var kommet hjem kl 3.30 natten til søndag, og var ikke helt friske ovenpå den næsten 12 timers lange køretur. Jo, måske Sveske var den eneste helt friske.

Nå, men vi nåede da barnedåben - kom kun 10 minutter for sent til kirken.
Han så dejlig ud i sin dåbsdragt, dåbsbarnet, og vi havde en rigtig hyggelig dag. Sveske var SÅ glad for at se sin mormor og bedstefar igen.

Superhelte-kostume og slut på alene-mor-ugen

De seks dage uden faren i huset er ved at være ovre, han kommer hjem i morgen formiddag - og jeg er ved at være GODT TRÆT!!!
Jeg havde endda taget to fridage, for at få hjulene til at dreje rundt herhjemme. De fridage tog jeg af tre grunde - stort set ligeligt fordelt:

- få løbet de obligatoriske ture, som halvmarathon-træningen kræver
- have overskud til IKKE at være en mor, der er træt og kommer til at råbe på trætte børn
- få ordnet vasketøj og støvsuget (som vitterligt er lettere uden børn om benene)

Måske er de to første de vigtigste, og det gik også ok. Men alligevel glæder vi os til weekend i morgen, og til at få vores mand/far hjem!!!

Igen, jeg tager VIRKELIG hatten af for alle alenemødre (heltids eller deltids!!!)!!!


Jeg havde mange planer om hvad disse fridag og aftener alene skulle bruges til. Men det skulle vise sig, at realiteterne blev anderledes... Begge fridage hentede jeg børnene tidligt - den ene dag havde Sveske og jeg hygge eftermiddag fra kl 12. Jeg fik løbet, og det var fint - selvom det godt nok for tiden kræver meget, meget viljestyrke at komme af sted i løbeskoene.
Børnene har være trætte, de har faktisk begge to savnet deres far, så eftermiddagene har været fyldt med hygge og også drillerier mellem de to søskende - den lille hiver i hår, og den store vil altid have de ting den lille har. Og så er der skrig og skrål. I nat sov Prutfis dårligt, og jeg endte med at slukke vækkeuret, da han endelig faldt i søvn igen - det resulterede i at vi vågnede 7.20, og havde rimelig meget travlt...

Nå, men jeg havde planer og oprydning, syning, rengøring, strikning, hækling, læsning osv i alle de timer jeg havde alene i denne uge. Det blev til strik (til håndboldkampene) og lidt læsning plus en lille smule sy. Mere var der ikke energi til.

Det jeg fik syet, var denne superhelte-kappe og nederdel til fredagens fest på arbejdet.

Kappen er mest lavet efter en idé jeg havde i hovedet, og jeg er ret godt tilfreds. Nederdelen er syet efter denne DIY fra Maries Fabrik. Og det er slet ikke sidste gang jeg laver nederdel efter denne DIY.

Og lige til slut får I et billede af de to dejlige børn, der leget cirkus i køkkenet :o)

Jeg tager hatten af for alle alenemødre

- jeg fatter simpelthen ikke hvordan de får hverdagen til at hænge sammen!!?!

Både rent praktisk og logistisk, men også mentalt! Hvordan holder de modet oppe?
Børnenes far er på skitur med arbejdet, og er væk hjemmefra i 6 dage.
Vi er nu halvvejs, og her skulle have været en længere smøre om selvsamme emne. Det bliver ikke i dag. Jeg er simpelthen for træt. Jeg tager hatten af for dem, hvis hverdag jeg står midt i nu!!

December og juletøj

Det er ikke fordi, jeg ikke laver noget. Og det er faktisk heller ikke fordi, jeg ikke er kreativ.
Jeg har bare meget andet at lave, og der har desværre ikke været så meget tid til blog. Det er livet, og jeg tror at de fleste af os kender det. Jeg har mange indlæg skrevet i mit hovede, og nogle af dem kommer aldrig længere end det. Jeg ønsker mig forresten en sådan ledning, der går fra min telefon til mit hovede, så jeg let kan overføre tanker til skrift. Helt ærligt, det ville da være SÅ smart. Og det må da være et spørgsmål om tid før nogen laver et. Ikk?

December er en dejlig måned. Jeg synes det er hyggeligt med julelys, julekalender, gløgg, æbleskiver, julegodter og gaver fra julemanden, slentreture i byen, risalamande, julefrokoster og julemusik.
December er dejlig, og jeg synes den vinder lidt ekstra nu hvor vi har børn, og sveske er ved at være stor nok til at forstå det meste. Godt nok kalder hun chokoladekalenderen for kalenderlys. Men hun forstår konceptet julehygge og gaver fra julemanden. Og godter. I nat vågnede hun endda og ville ned og hente sin pakke fra julemanden. Der sagde jeg nej. Dæleme ikke midt om natten!
December er hyggelig, og december er den måned hvor jeg fandt min mand (for alvor) for 7 år siden. S.Y.V år!!
December er dejlig. Men også stressende og krævende. Den er på en måde kortere end de andre måneder, da den "slutter" d. 24, og der er så meget der skal nås.
Der skal HYGGES! Købes gaver, mange. Holdes julefrokost(er). Drikkes gløgg.
Og der skal holdes julefest i børnehaven/vuggestuen. Det var i fredags. Og det var faktisk en hyggelig start på weekenden. Sveske kunne dog (stadig) ikke li julemanden, og Prutfis forstod ikke så meget af hvorfor vi pludselig alle skulle være på legepladsen. Men vi hyggede os faktisk alle 4 (selvom det faktisk startede midt i arbejdstiden for almindelige mennesker, hvilket jeg fortsat synes er problematisk!).
Og jeg nåede endda også at være syg i sidste uge. Ondt i hals og ører. Men det var en virus, så der var ikke meget andet at gøre end at vente. Til gengæld gav sygdommen mig tid til at sy. Det vender jeg tilbage til i et andet afsnit ;-)

Dog kan jeg lige nå at vise ungernes juletøj frem. De havde det på til institutionens julefest, og skal have dem på igen i julen.
Stoffet er fra Malika-Rosa, og begge mønstre er fra Ottobre 4/2012. Dog er raglan mønsteret ændret lidt, så det blev mere som en kjole. Den er str 116, men passer fint til Sveske på 3,5 år... Det er gjort længere til kjole og samtidig smallere ved brystet. Den fungerer perfekt!

Det blev langt om december. Jeg vender tilbage med resten af det jeg har fået fra hånden til ungernes garderobe blandt andet. Snarest.

Jeg er alt for gammel

til at have tømmermænd. Og det er spild af tid.

I år var det min tur til at være en af de mødre, der alt for sjældent bliver lukket ud, og derfor giver den lidt for meget gas. Det startede ellers meget fint til arbejdets julefrokost - som allerede startede fredag kl 13. En øl, en cola, en øl, en cola. Sådan skulle jeg helt sikkert have fortsat, i stedet for at tro, at fordi jeg fik fat i den studerende kollegas ølkort, så kunne jeg også drikke uendeligt mange øl. Det kan jeg ikke. Heller ikke i fredags.
Så selvfølgelig blev jeg lidt for højtråbende, kærlig og pinlig. Vi fik danset så meget, at jeg stadig har ondt i mavemusklerne i dag. Jeg fik sikkert sagt et par ting jeg fortryder. Men sikkert ikke noget rigtigt slemt (HÅBER jeg). Sikkert mest bare dumt. Og ligegyldigt. Som fulde (mødre) gør.
Jeg holdt næsten ud til midnat, og det er lidt af et mysterium, hvordan jeg kom hjem. Åbenbart havde jeg forsøgt at låse min cykel op, men i stedet blev nogle medicinstuderende min redning. De var nemlig så søde at tage mig ind i deres bil - så jeg ikke skulle ligge på parkeringspladsen og sove - og køre mig hjem.
Helt ærligt, KÆMPE TAK!!

Det var simpelthen så flinkt gjort!!

Resten af weekenden har jeg så ikke været meget værd. Først her til aften er jeg blevet nogenlunde mig selv.
Det er simpelthen spild af tid. Jeg er blevet for gammel.

Den hidsige kone #2

Hun kan godt være ret urimelig nogle gange. Problemet er bare, at hun først selv opdager det bagefter.

Hun bliver virkelig gal og urimelig, når hun bliver mødt med ligegyldighed. Det er altså bare ikke lige meget at vi har nogle ting, som vi bør passe bedre på. Eller at ungerne render rundt med ting de ikke skal - fordi det er farligt/kan gå i stykker/bliver væk!!

Og så skal hun da vist til at øve sig i, at se alle de gode ting der sker, og ikke kun opvasken/vasketøjet/maden under bordet, der stadig ligger der når hun kommer hjem fra arbejde...?

2013, hvor er du hurtig

I morgen er det allerede 1.december. Hvor går tiden dog bare hurtigt. På den der hvor-blev-tiden-dog-af-måde. Og selvom det på den ene side føles som om vi lige har fået Prutfis (som nu allerede er halvandet år, 82cm og 11,6kg) - eller for den sags skyld Sveske, så føles det samtidig som om, det er uendeligt længe siden, jeg havde barsel. Det føles som om det var i en anden verden, hvor vores dage gik med leg på gulvet, gåtur til Netto og logistik med søvn for baby og hentning af storesøsteren. Åh, de dage føles meget fjerne. Og er meget, meget savnede.
Men jeg kan nu også godt li de fleste hverdage. Bedst de få hverdage, hvor både faren og jeg er hjemme om eftermiddagen. Det er bare meget, meget hyggeligere. Og der er bare mere tid. Jeg kan godt li at vi har rutiner og hver vores dag, og derefter samles alle 4 og holder aften. Og weekend.

I dag har vi NYDT weekenden. For første gang i umindelige tider havde vi en hel lørdag uden planer. Helt uden nogen planer. Overhovedet.
Alligevel fik vi både handlet, pyntet lidt til jul, lavet kalenderlys og adventskrans, tegnet i flere omgange, lavet lasagne, syet, leget hule, set Den lille Prinsesse og nydt roen. Så, så dejligt! Desværre er faren sendt på arbejde nu her til lørdag aften, og får først fri mandag morgen. Det er eneste skår i glæden.

Jeg fik syet to julesokker til ungerne i dag. Lige i sidste øjeblik til decembers start. De bærer lidt præg af at de er hurtigt lavet, og 100% freestylet. Men jeg er godt tilfreds.
Nu glæder jeg mig til at se hvad ungerne siger. Og til om julemanden husker dem hver morgen. Hrrmm...

Og apropos syning, så druknede Sy til din baby i eksamensopgave og travlhed for mig. Det er jeg rigtig ked af. Jeg havde håbet at få tid til mere. Heldigvis er det fantastiske nu, at der er en rigtig masse blogs jeg skal rundt og lure, og se på al inspirationen der nu findes i blogland. Åh ja, ekstra timer i døgnet, det er vist det jeg ønsker mig aller mest i julegave.

Lidt træt nu

Man skulle tro, at al den tid tilovers efter ugers stress med eksamensopgave og eksamen ville give en masse energi. Det har den bare ikke rigtigt gjort.
Så her til aften havde jeg ellers glædet mig til at sidde i sofaen med mit strikketøj. Jeg nåede det ikke. Efter putning af børn (manden var på arbejde), madpakkesmørning og vasketøj, ryddede jeg op i én skuffe med dr.dk på computeren. Og så gik jeg i seng. Ikke tidligt faktisk. Ting tog bare lang tid i dag.

Til gengæld var ungerne og jeg i IKEA i dag. Og fik pølser. Og en masse andet uundværligt.

Fleece-trøje i str en-for-lille

Jeg sidder stadig med hovedet begravet i statistik-opgave (når jeg ikke lige er tilulefrokost, fødselsdag eller sover), og jeg er faktisk ved at tro på, at jeg nok skal have et produkt at aflevere til middag på tirsdag.

Julefrokosten i går var så hyggelig! For første gang i 2 år var vi alle 8 venner samlet uden børn. Der var tid til pakkeleg, SNAK og et spil Cranium. Og rødvin. Jeg kan godt li rødvin, og jeg nåede også lige næsten i snakke-humør, inden jeg gik over til vand og Irish Coffee. For jeg magter helt ærligt hverken at være rigtigt fuld eller have tømmermænd (og der var jo også lige den der opgave). I hvert fald havde vi en rigtig, rigtig hyggelig aften!

Og selv om jeg har travlt med alt muligt andet, så kan jeg da godt lige vise den fleecetrøje frem, som jeg fik lavet færdig i sidste uge.
Den skulle være til Prutfis. Til under regntøj, eller bare til at holde sig varm. Som en uden-på-tøjet-trøje. Men jeg ved ikke, hvor jeg havde lagt min hjerne, da jeg klippede stof ud til trøjen, for den blev alt for lille til at være udenpå-trøje. Øv!
Den skulle egentlig også have haft en hætte (som jeg endda har syet), men det vil de helst ikke have i vuggestuen/børnehaven pga kvælningsfare, hvis de sidder fast.
Og når nu trøjen blev for lille til min dreng, så tænker jeg, at jeg nok kan finde en anden at gi den til. Men så skulle den være uden den farlige hætte. Og ærmerne skulle faktisk også kortes lidt af (det har jeg gjort, inden jeg tog billederne).

Mønstret er det samme Ottobre, som jeg brugte til Noas Ark trøjen. Halsribben er almindelig bomuldsrib, ærme- og kropribben er lavet af en af mine kasserede t-shirts.