Jeg er alt for gammel

til at have tømmermænd. Og det er spild af tid.

I år var det min tur til at være en af de mødre, der alt for sjældent bliver lukket ud, og derfor giver den lidt for meget gas. Det startede ellers meget fint til arbejdets julefrokost - som allerede startede fredag kl 13. En øl, en cola, en øl, en cola. Sådan skulle jeg helt sikkert have fortsat, i stedet for at tro, at fordi jeg fik fat i den studerende kollegas ølkort, så kunne jeg også drikke uendeligt mange øl. Det kan jeg ikke. Heller ikke i fredags.
Så selvfølgelig blev jeg lidt for højtråbende, kærlig og pinlig. Vi fik danset så meget, at jeg stadig har ondt i mavemusklerne i dag. Jeg fik sikkert sagt et par ting jeg fortryder. Men sikkert ikke noget rigtigt slemt (HÅBER jeg). Sikkert mest bare dumt. Og ligegyldigt. Som fulde (mødre) gør.
Jeg holdt næsten ud til midnat, og det er lidt af et mysterium, hvordan jeg kom hjem. Åbenbart havde jeg forsøgt at låse min cykel op, men i stedet blev nogle medicinstuderende min redning. De var nemlig så søde at tage mig ind i deres bil - så jeg ikke skulle ligge på parkeringspladsen og sove - og køre mig hjem.
Helt ærligt, KÆMPE TAK!!

Det var simpelthen så flinkt gjort!!

Resten af weekenden har jeg så ikke været meget værd. Først her til aften er jeg blevet nogenlunde mig selv.
Det er simpelthen spild af tid. Jeg er blevet for gammel.