Alle uger i dette år burde kun have to arbejdsdage! jo! basta!
At det allerede er fredag i morgen opvejer næsten den ubehagelige lyd fra vækkeuret i morges, som vi ellers har været så skønt forskånet for i 2 uger, og den lidt trætte dag på arbejde efterfølgende. Næsten!
For jeg gad godt have haft et par dage mere hjemme sammen med disse to regntøjsnisser og deres far!
til at have tømmermænd. Og det er spild af tid.
I år var det min tur til at være en af de mødre, der alt for sjældent bliver lukket ud, og derfor giver den lidt for meget gas. Det startede ellers meget fint til arbejdets julefrokost - som allerede startede fredag kl 13. En øl, en cola, en øl, en cola. Sådan skulle jeg helt sikkert have fortsat, i stedet for at tro, at fordi jeg fik fat i den studerende kollegas ølkort, så kunne jeg også drikke uendeligt mange øl. Det kan jeg ikke. Heller ikke i fredags.
Så selvfølgelig blev jeg lidt for højtråbende, kærlig og pinlig. Vi fik danset så meget, at jeg stadig har ondt i mavemusklerne i dag. Jeg fik sikkert sagt et par ting jeg fortryder. Men sikkert ikke noget rigtigt slemt (HÅBER jeg). Sikkert mest bare dumt. Og ligegyldigt. Som fulde (mødre) gør.
Jeg holdt næsten ud til midnat, og det er lidt af et mysterium, hvordan jeg kom hjem. Åbenbart havde jeg forsøgt at låse min cykel op, men i stedet blev nogle medicinstuderende min redning. De var nemlig så søde at tage mig ind i deres bil - så jeg ikke skulle ligge på parkeringspladsen og sove - og køre mig hjem.
Helt ærligt, KÆMPE TAK!!
Det var simpelthen så flinkt gjort!!
Resten af weekenden har jeg så ikke været meget værd. Først her til aften er jeg blevet nogenlunde mig selv.
Det er simpelthen spild af tid. Jeg er blevet for gammel.
indtil over middag i morgen, hvor jeg skal til eksamen og forsvare min statistikopgave.
Og forhåbentlig er ovre det så for nu!! For jeg er T.R.Æ.T.
Opgaven blev færdig sent mandag aften, og her til aften har jeg færdiggjort præsentation.
Jeg STOR-GLÆDER mig til at have tid til at gå tidligt i seng. Eller sy. Eller hækle. Eller se serier. Eller strikke. Eller løbe.
Eller bare drikke rødvin med min mand, og kigge ud i luften!!
Kryds endelig fingre! Det skal bare overstås nu.
Jeg sidder stadig med hovedet begravet i statistik-opgave (når jeg ikke lige er tilulefrokost, fødselsdag eller sover), og jeg er faktisk ved at tro på, at jeg nok skal have et produkt at aflevere til middag på tirsdag.
Julefrokosten i går var så hyggelig! For første gang i 2 år var vi alle 8 venner samlet uden børn. Der var tid til pakkeleg, SNAK og et spil Cranium. Og rødvin. Jeg kan godt li rødvin, og jeg nåede også lige næsten i snakke-humør, inden jeg gik over til vand og Irish Coffee. For jeg magter helt ærligt hverken at være rigtigt fuld eller have tømmermænd (og der var jo også lige den der opgave). I hvert fald havde vi en rigtig, rigtig hyggelig aften!
Og selv om jeg har travlt med alt muligt andet, så kan jeg da godt lige vise den fleecetrøje frem, som jeg fik lavet færdig i sidste uge.
Den skulle være til Prutfis. Til under regntøj, eller bare til at holde sig varm. Som en uden-på-tøjet-trøje. Men jeg ved ikke, hvor jeg havde lagt min hjerne, da jeg klippede stof ud til trøjen, for den blev alt for lille til at være udenpå-trøje. Øv!
Den skulle egentlig også have haft en hætte (som jeg endda har syet), men det vil de helst ikke have i vuggestuen/børnehaven pga kvælningsfare, hvis de sidder fast.
Og når nu trøjen blev for lille til min dreng, så tænker jeg, at jeg nok kan finde en anden at gi den til. Men så skulle den være uden den farlige hætte. Og ærmerne skulle faktisk også kortes lidt af (det har jeg gjort, inden jeg tog billederne).
Mønstret er det samme Ottobre, som jeg brugte til Noas Ark trøjen. Halsribben er almindelig bomuldsrib, ærme- og kropribben er lavet af en af mine kasserede t-shirts.
Selvom jeg faktisk inden ferien, flere gange, "pralede" med hvor god jeg er (var) til at lægge arbejdet inklusiv forventninger, stress og krav fra mig, inden jeg går hjem fra arbejde. Og selvom jeg lige nåede at sige, at jeg meget godt kan li vores hverdag, så passer det vist ikke (helt)!!!
I hvert fald føler jeg mig nu rigtig stresset - på den dårlige måde. Efter kun 2 arbejdsdage!!
Det er det evindelige dilemma om ikke at være god nok mor/kone, fordi jeg arbejder for meget og samtidig heller ikke være god nok arbejdskraft, fordi jeg ikke gider det nok, og fordi jeg hellere vil være sammen med min familie (og i den perfekte verden havde fri både fredag-mandag og onsdag, alle ferier, helligdage osv... Ja, jeg DRØMMER!)
Der er mange tråde på arbejdet, der skal samles op, og mange nye ting jeg skal, som jeg ikke bare kan, og skal grave dybt efter modet til at gå i gang med. Ungerne har heldigvis en del tid med deres far, der har ferie endnu, men jeg savner at være sammen med dem hele tiden. Jeg savner at give dem 10.000 kys og knus hver dag! Og desuden skal vi noget hver dag frem til jul (sådan føles det i hvert fald...).
Åh, det er for meget!!
Nå, men ovenpå den omgang brok, så vil jeg da lige sige, at jeg stadig er grund-glad, at vi alle har det godt, der nok i grunden ikke er så meget at brokke over, og at jeg fik hjemmelavede pandekager til aftensmad i dag. Både nogle med kylling og salat, og nogle med chokoladesovs. Hvad mere kan man dog forlange?
Nu er jeg tilbage i virkeligheden. 4 almindelige hverdage er det allerede blevet til. Tiden flyver af sted. I morgen aften er det weekend igen.
Og det er faktisk helt ok. At være tilbage. Tanken om inddraget frihed var meget mere angstfremkaldende end hverdagen er. Eneste minus er at jeg ikke synes der er nok hygge-baby-grine-lege-tid. Slet ikke nok. Faktisk.
Men babyen er i gode hænder hos sin far eller farmor, så jeg må overleve med savnet.
Selvom jeg savner barselslivet, som det var her helt til sidst med rolige lege-hygge-ingenting-dage, så er det faktisk også rart at komme ud i det virkelige liv.
Derude kan man nemlig møde en masse spændende mennesker med en masse historier. Blandt andet disse, som jeg mødte i dag;
- hende der er ved at komme sig over skilsmissen og er blevet teenage-forelsket igen
- hende der venter barn nummer to og allerede har mange smerter, selvom det er de aller første uger
- ham der venter barn nummer 2. Indenfor 11 måneder!
- hende der stadig har barsel og hentede sveskes veninde i vuggestuen med en sovende lillebror i barnevognen
- hende, hvis ex-kæreste (og far til deres barn) har fundet en ny kæreste, så hun for alvor må indse konsekvensen og alvorligheden af bruddet
- hende der hentede sin søn i vuggestuen med skoldkopper, og som samtidig har en kæmpe deadline og mange, lange arbejdsdage foran sig
- ham der selv bygger sommerhus - måske for at redde sit ægteskab?
- hende der kæmper mod sygdom, tunge arbejdsbyrder og for at lave barn nummer to, der vil blive siddende
- farmoren der havde cyklet gennem hele byen for at redde vores dag
- den gladeste sveske, der hoppede ind på stuen i morges, og fulgtes noget af vejen hjem med din veninde i hånden
- babyen der bare havde hygget med farmor, men som også baskede ivrigt med armene af glæde, da moren og storesøsteren kom hjem
Livet leves derude. På godt. Og på ondt.
Det både ses og mærkes.
17/3, 22.22;
Blanding af panik og træthed, og skræk for kvælningsfornemmelse i morgen når jeg træder ind på arbejde
18/3, 5'33;
(Mit vækkeur ringer) jeg kan lige snooze den 5 minutter.
5'55; Ups, det blev vist til lidt mere end 5 minutter.
7'24; (vi sidder alle 3 i bilen, prutfis, sveske og jeg) Skulle vi ikke bare alle blive hjemme? Det var så hyggeligt da de begge sad på gulvet for 3 minutter siden og legede med Duplo.
7'58; (kører fra vuggestuen) så nåede jeg det ikke helt til kl 8, som ellers var hensigten.
8'12; (fremme ved job, prutfis sover ikke endnu, men næsten, og bliver puttet i barnevognen) hvorfor slæbte jeg ham nu med herind? Jeg skulle bare have mødt kl 10 i stedet.
9'05; Endelig sover prutfis i barnevognen. Den er han ellers ikke glad for. Og ja, jeg har frie hænger nu. Og sandelig jeg har fået en computer, så jeg kan tjekke min arbejdsmail.
Og alle er søde og byder velkommen tilbage. Hmm, ville nu hellere hjem igen med prutfis...
9'20; OK, de der ticks ved øjet, som jeg skrev om tidligere.. De er kommet igen allerede efter ikke engang en dags arbejde. What?
9'58; Så kom faren, ungen sover endnu.
10'00; De der Ticks er der endnu.
Og nu er der også kaffepause. Og jeg har endnu ikke udrettet andet end at printe et par småting.
12'14; Jeg håbede faktisk at det ville være bedre at være tilbage end det er.
12'18; Jeg gider da ikke det sne mere.
12'34; (Fik en mms med billede af en glad prutfis og hans far). Hvor jeg dog savner dem!! SÅ MEGET.
13'57; Jeg har brug for mere te. Mon de har glemt at tænde for varmen her? Ih hvor jeg dog fryser.
15'09; (Min mand ringer og siger at han og prutfis er på vej ud for at hente mig) Åh hvor jeg dog glæder mig til at hente sveske og komme hjem alle 4.
22'18: nu er jeg træt, jeg sover om lidt. Jeg håber de næste par arbejdsdage bliver bedre. Gælder mig allerede til påskeferien!!
I morgen tager vi på weekendtur til Badelandet. Med næsten hele familien, en gren af den i hvert fald. Vi glæder os.
Vi G.L.Æ.D.E.R os!!
Rigtigt meget. Sveske har snakket meget om Badelandet, og jeg håber ikke at hun bliver skuffet over, at det nok mere er en svømmehal end det er et badeland, der minder om det hun kan huske fra vores sommerferie i Italien sidste år.
Vi tager af sted imorgen eftermiddag, så i morgen er det kun faren der lige skal et par timer på arbejde, ellers har vi alle fri.
Det vil sige, jeg har ferie. Min sidste barsels/feriedag i denne omgang. Og det betyder, at Prutfis og jeg havde sidste alene-barsels-hygge-dag i dag.
Jeg kan ikke holde det ud. SLET IKKE.
Jeg har forsøgt at overnyde dagen i fulde drag, og den har været fantastisk skøn. Prutfis er verdens dejligste og gladeste baby, og vi er blevet så gode til at gå her og hygge i nattøj hele formiddagen og grimt gå-ikke-ud-tøj resten af dagen. Vi nyder det begge to. Og nu er det bare allerede slut.
Heldigvis ved han ikke, hvad han har i vente. Han kender ikke den grusomme virkelighed. Heldigt. For det skal han tids nok komme til, når han starter i vuggestuen d. 1/4.
Jeg havde forventet at det ville være lettere med barn nummer to. At skulle tilbage til virkeligheden. Men nej. Jeg er allerede helt ødelagt over at skulle undvære ham de aller bedste timer af dagen.
Jo, jeg trænger nok til at komme ud og se andet end kasser med Lego og baby rangler, små buttede makrelfingre, tissebleer, mad over hele gulvet, og vasketøjskurve. Jeg trænger. Og jeg ved at det nok skal blive godt nok at starte på arbejde igen. (Please, lad det ikke blive så forfærdeligt som jeg lige nu frygter).
Det bliver godt at høre til et sted igen. Og skønt at snakke med andre voksne igen (gad vide om jeg stadig kan? Jeg ved jo intet om hvordan verden har ændret sig udenfor min boble de sidste 11 måneder. Hvad snakker man om. Og hvad er vigtigere end mængden af lortebleer og soverytmer?? Hvis noget?).
MEN jeg kommer til at savne barslen. StorSAVNE Prutfis. Længes efter friheden og retten til selv at bestemme over vores tid.
Der er så mange bøger jeg ikke nåede at læse, så meget jeg ikke nåede at sy/strikke/hækle. Så mange små buttede babyhænder og babykinder som stadig skal kysses mindst tusinde gange i timen.
Åh, smerte!! Jeg savner allerede!!
I går var jeg én dag tilbage på job igen. Barslen er jo allerede slut (w.h.a.t?? Hvor dælen blev de ni måneder lige af??) men der er heldigvis stadig nogle feriedage tilbage.
Men i går var jeg tilbage én dag, for at høre foredrag. Det var fint. Og prutfis hyggede sig fint, først med far og senere med farmor.
I dag står den igen på barselshygge. Skønt!! Skønt, SKØNT!!
Hvis alle uger bare kunne være sådan, ville det være perfekt. Én dags arbejde, én dags baby-barsels-hygge!! Og så igen forfra.
Og selvom det er det eneste jeg lige nu kan overskue, så ved jeg godt, at når jeg starter på arbejdet, så kan jeg hverken bruge halve dage eller halve uger til noget. Der kræves hele dage og mange dage, og nogle gange også lange dage. Sådan er det, og det skal nok blive fint. For jeg kan godt li mit arbejde. Men jeg kan bedre li at være hjemme med mine børn. Så de aller sidste dage skal nydes fuldt ud - som resten af barslen også er blevet!
Vi vil ud og nyde foråret nu, med den første rigtige cykeltur for Prutfis, hvor han sidder i stolen på cyklen, og ikke i en gammel autostol i cykelvognen.
Så er vi næsten færdige med at tømme lejligheden. Hold nu helt op!! Sikke en masse skrammel man kan få samlet sammen.
Mon ikke der er noget af det vi flytter, som vi kan rydde op i og smide ud af?? Jeg tror det!
Se nu bare denne pose sko. Og det er altså dem vi ikke har brugt siden før jul...
Nogen vil nok mene at det er lige i overkanten. Og nogle har måske endda endnu flere. Men vi har jo bare ikke plads!
Og så er world wide web ikke flyttet med os endnu. Så vores 3G på telefonerne gløder... For det er da også bare upassende, at det lige er når vi er uden internet, at Borgen starter op igen. Og jeg samtidig er klar til at tjekke min arbejdsmail, hvor der lå ca 900 mails og ventede.
Nå, men det med de mails der... Jeg har forsøgt at fortrænge at verden ligger og venter på mig. Og har derfor heller ikke tjekket min arbejdsmail i flere måneder faktisk. Men nu tror jeg så småt, at jeg er ved at være klar igen. Klar til at møde verden. Næsten!!
