12 MOK - update på Swallow

Ja, hverdagen har virkelig indhentet os. Arbejde, institutioner og logistik. Som I jo sikkert kender alt til også.

MEN jeg har strikket sidste maske på min Swallow!!! Nu mangler jeg bare montering og hæftning af ender. Jeg prøver lige at tage mig sammen til det...
Men jeg glæder mig så meget til at tage den i brug - og krydser fingre for, at jeg ikke synes den er alt for kort.

Hverdagen ræser af sted... igen

Ja, her er hverdagen i gang for fuld skrue. Logistik og madpakker, tidlige morgener og sene aftner. Men heldigvis også masser af kys og kram - og for det meste også tid til voksen-tv-(strikke)-hygge i sofaen om aftenen.

 - Så pyt med at vi er blevet alt, alt for dårlige til at gå i seng, og derfor langt fra sover 8 timer hver nat. Vi klarer den.

Weekenden startede allerede torsdag aften med en febervarm dreng, der endte med feberkramper kl 2 natten til fredag. Så jeg var en tur hos vagtlægen med ham, men da vi havde prøvet det før med Sveske (da hun var 1,5 år) og Prutfis var vågen og snakkede om biler hele vejen til Lægevagten, tog vi det roligt og blev sendt hjem i seng igen.
Mere logistik for at få fredagen til at hænge sammen, forældre, der arbejder på skift og er hjemme ved syge børn på skift. You know the rythm, I guess!!

Desværre fik han endnu et krampeanfald tidlig eftermiddag fredag, så jeg var på modtagelsen og børneafdelingen hele fredag eftermiddag med en meget træt, varm og slatten dreng.

Sådan sad vi 2 timer på en stol, inden vi kom over på børneafdelingen. 

Ind i mellem vågnede han og var forholdsvis frisk, og spiste en pakke rosiner eller et halvt æble, og så var han parart til at sove videre. Mellem de forskellige undersøgelser - som han virkelig tog pænt.

Lægen gav en is - som kun blev næsten spist. 

Vi kom hjem fredag aften, og det er gået meget bedre siden. Feberen er ikke helt væk, men han er mere sig selv. Back to (næsten) normal, og kan endda blive temmelig hidsig over selv de mindste ting.

Hjemme igen og næsten frisk. 

Vi er alle samlet hjemme nu, og resten af weekenden håber vi på at kunne tilbringe sammen alle 4 og uden feber og kramper.

Mandag ligger jo og lurer, og så starter den hektiske hverdag forfra. Møllehjulet med alle gentagelserne. Rytmer, som til tiden kan give en følelsen af kun at være med, ikke spille hovedrollen og bestemme vejen selv. Men som heldigvis også bringer en masse dejlige gentagelser, gode stunder, luft under alles vinger, hyggelige eftermiddage og perspektiv til weekenderne, så de skattes og værdsættes om muligt endnu højere.

Hverdagen - den er jo trods alt i overtal, og vi kan faktisk godt li den. For det meste.

Tilbage på arbejde

Min mand og børn holder stadig ferie. Jeg startede på arbejde i mandags efter næsten 3 ugers helt fantastisk dejlig ferie.

Det er fint at være tilbage. Og sæt med rolige morgener, hvor jeg står først op, og kun måske får selskab af Prutfisen og faren, og ellers kan nyde te og morgenmad i ro.

Men, de andre 3 går altså stadig hjemme og nyder sommeren og hinanden. Og så får jeg sms'er med billeder som disse

Og så er det altså faktisk lidt hårdt at være den eneste, der er på arbejde...

Kristihimmelfart - ferie

Selvom denne uge har været arbejds-kort,så har det været fuld fart på!
Mandag havde vi (jeg) pludselig en dreng med øjenbetændelse, tirsdag blev faren endelig lærer efter af have forsvaret sin bachelor. Samme dag blev vi igen ringet op af vuggestuen, denne gang havde vi en dreng med næsten 40 i feber. Heldigvis endte farens weekend/ferie med at starte til middag tirsdag - hvilket reddede både resten af min tirsdag og min onsdag!

Tirsdag fik jeg endda klippet stof til 3 nederdele til Sveske. 

I dag har dagen så budt på eventyrløb (Jeg løb 10km på 53min,55sek) og leg med ungernes kusiner, og heldigvis landede vi sidst på eftermiddagen i bedsteforældrenes campingvogn. Nu er det ferie!   

Vi har fejret før-og-efter-fødselsdag med lagkage, og ungerne har til nu nydt campinglivet.

Men vi har også travlt, for Sveske har nemlig bestemt, at vi skal følgende;

I badeland 

Til stranden 

Lege med Lego Friends/Prinsess

Spise is 

Spise aftensmad 

:-D 

Jeg må vist hellere lægge mig til at sove. Jeg er træt. Nogen mente nemlig, at helligdagen i dag skulle starte kl 4.45...

#lilledejligedreng

Jeg havde egentlig planlagt, at jeg i dag ville lave et indlæg om Prutfisens 2 års fødselsdag.
I stedet kommer det til at handle om en noget anderledes hverdagseftermiddag...

En lille halv time inden jeg havde planlagt at afslutte arbejdet, kom min veninde og kollega og sagde, at min mand havde ringet til hende. Vuggestuen havde ringet til ham og sagt, at Prutfis havde øjenbetændelse. Min mand er på "overlevelsestur" med sit arbejde, og kommer først hjem i morgen - så det var selvfølgelig mig, der skulle ned og hente ham (og jeg var jo næsten også på vej).
"Nogen" havde også ringet til mig med hemmeligt nummer, men jeg havde haft en travl dag, så jeg havde ikke nået at reagere på det. Det var så også vuggestuen.

Jeg fik pakket sammen og cyklede ned til vuggestuen/børnehaven. Den lille dreng havde fået et tydeligt irriteret og rødt øje. I nogle dage har han haft snot-øjne, men der har slet ikke været optræk til betændelse. Men der var ingen tvivl nu.

SÅ startede jagten på salve til det betændte øje:
Vores egen læge havde lukket telefonen, lægevagten åbnede først kl 16, og akutlægen ville ikke udskrive en recept til mig. Så jeg måtte vente til kl 16, og fik så en recept fra lægevagten. Vi cyklede til nærmeste apotek og stod i kø i et kvarter - men med to søde børn, der affandt sig med situationen. Prutfis fik endda set både knallerter, motorcykler, ambulance og busser, og så var dagen reddet. Da det blev vores tur, sagde damen så, at det var et apoteksudsalg, og at hun ikke kunne udlevere salven. ARRRGHHH!!!
 Jeg besluttede mig for at køre til nærmeste apotek - i butikscentret, så vi fik klaret indkøb af salve, aftensmad (hotdogs) og dessert (is). Og desuden tusset lidt rundt og kigget på butikker.

Da vi kom hjem rundede ungerne lige sandkassen, og så var det ellers op og få nattøj på, se Jake og ønskeøens pirater (mens vi børster tænder) og så ellers i seng. Jeg nåede lige at læse et par sider Emil fra Lønneberg for Sveske. Det er simpelthen bare så hyggeligt, og hun ELSKER det!

Det var ikke lige sådan jeg havde håbet vi skulle bruge denne solrige eftermiddag - men det er jo ikke alt, man selv kan planlægge...

Aftenen bød lige på lidt strikkeri, computer/blogs og tv (Kurs mod fjerne kyster).

Og nu er jeg så træt!!! Jeg skal lige se om jeg kan putte en klat salve i øjet på min lille dreng mens han sover, for han blev noget ked af det, da jeg skulle putte det i inden han skulle sove.

Det er meget, meget sjældent vi er blevet ringet efter, fordi vores børn har været syge, så derfor blev denne eftermiddag også ekstra særlig. Jeg ved at andre familier er meget hårdere ramt end vi er. Men den jagt efter salve byen rundt på cykel tog lige de sidste kræfter fra mig... 
Godnat ;o) 
 

Tre par shorts - kom så sommer!

Jeg fik syet disse tre par shorts til Prutfisen færdig i går aftes. Egentlig klippede jeg stoffet i påsken, da vejret var godt sidst. Men så var sy-lysten der bare slet ikke, så det var først i går,der blev færdige.

De er lavet efter mit eget buksemønster til Prutfisen. De sorte er lavet af en af mine aflagte t-shirts,og de grønne er lavet af en af min mors aflagte nederdele. Jeg har beholdt den nederste kant på begge par, så de var hurtigt syet. 

De blå er syet i isolation fra Stof og Stils resterende, og kanten for neden har jeg lagt op med en slags overlocker-søm,  som min symaskine kan lave. 

De blev ret fine,  synes jeg. Så nu må solen og sommeren altså gerne komme tilbage!! 

Her er han så i de sorte shorts - syg, og på vej ud til farmor og farfars vuggestue. Men heldigvis stadig med ballade i øjnene. 

Velkommen igen hverdag

Så ramte hverdagen os i dag. Det gjorde den egentlig allerede i går, men der var det lidt mere skånsomt. Onsdag er dagen, hvor faren arbejder rigtig længe, og først kommer hjem når vi alle 3 sover. Jeg plejer at kunne gå i rimelig tid til at hente børnene om onsdagen, men i dag havde jeg noget, der skulle laves færdigt, og jeg nåede derfor først ned i institutionen et kvarter før lukketid. Det er sjældent at det sker, men de har (vist) før været de sidste børn der. Det er ikke så sjovt for moren - og hendes samvittighed. Men heldigvis har de hinanden, de hygger oftest med iPad aller sidst på dagen, og de er glade og har haft det godt. Det, at de har hinanden betyder rigtigt meget for mig. Som om "så er det ikke helt så slemt"... De kan være efter hinanden og skændes om legetøjet hjemme, men når de er andre steder, så er det som om de passer bedre på hinanden.
Det evige tilbagevendende dilemma for mødre. Jeg tror de fleste mødre på den ene eller anden måde føler sig splittet mellem at være mor og arbejdende kvinde. Jeg gør i hvert fald tit. Og specielt på dage som i dag. Heldigvis var det to meget glade børn - og ikke så trætte som nogle dage, så de hyggede sig meget, og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag. Med tv, rugbrødsmadder og faren på skype.

Jeg elsker når de hygger sig sammen!!!

Billedet er fra påskedagene.

Tanker fra et B-menneske

Jeg er ikke just introvert. Det tror jeg, at de fleste, der kender mig, vil være enige i. Jeg har altid godt kunne li at være sammen med folk - privat, familie, venner, til fest osv.
Jeg er (vist) også en af dem, der tit fylder meget i rummet. På den "gode måde", har jeg fået af vide. Specielt til en fest.

Jeg har tidligere prøvet, om ikke jeg kunne være "hende den kedelige ovre i hjørnet". Men DÈT duede jeg altså ikke til. Og det er jo også for kedeligt! 

Men det var egentlig slet ikke der jeg ville hen med dette indlæg...

Jeg er ikke den introverte type. MEN med tiden har jeg nok tilegnet mig nogle lidt introverte træk. Jeg har virkelig brug for at være mig selv. For at have tid til at slappe af, enten sammen med min mand i sofaen når ungerne sover, eller bare helt for mig selv.

Jeg elsker dage, hvor jeg er hjemme selv, og har tid til at sy/strikke/drikke te/løbe/se tv/være mig selv (der er ikke mange af dem!). Jeg elsker at kunne smutte i løbeskoene og gøre noget godt for mig selv og være mig selv. Jeg elsker at have ro til at slappe af, at kede mig, at tømme hjernen og kun gøre det jeg vil.

Siden mandag har jeg været på kursus - med overnatning. Altså, væk fra min familie. Det er et intenst kursus med fuldt program fra 8.45-21 (med en enkelt pause kl 18-19). Det er hårdt. Og der er meget at fylde på hovedet. Men det er også VILDT spændende, og jeg har hygget mig. Hygget mig med at møde nye mennesker og lære en masse nye ting og fortælle om det jeg laver.

MEN jeg har haft brug for at sætte mig i sengen med "Monte Carlo elsker USA" på computeren og strikke en time (eller to) om aftenen. Når den lækre tre retters menu var indtaget, og kl havde sneget sig op på 22. Og det er ellers den tid, hvor jeg bare burde sove, for at få al den søvn, jeg ikke ellers får til hverdag. Manglende søvn er åbenbart den pris, jeg har måtte betale for at kunne få lidt mig-tid, inden sovetid.

Så jeg har faktisk i aften-pauserne taget en lille løbetur i disse fantastiske omgivelser:

Og efter aftensmaden har jeg hygget mig med Ret Nem Raglan fra Børnestrik på pinde 3,5-4:

Måske er jeg bare et B-menneske, selvom jeg egentlig aldrig rigtigt, har set mig selv sådan...

Fredelig fredag

X-factor er fantastisk at strikke til!
Jeg har gang i en Ret Nem Raglan fra Børnestrik på pinde 3,5-4.
Den bliver lækker, tror jeg! Flot petrol/blå Pickels (købt hos Cecilie).

Jeg elsker den ro der (for det meste) er over fredag. Den ro vi finder, når vi alle 4 er sammen og har fri.
Og i dag blev weekenden fejret med jordbær og is inden aftensmaden. Til alles fornøjelse.

Sille og rolig weekend

Hverdagene flyver af sted. Det er gået op for mig, at der jo faktisk kun er 4 af dem. De rigtige hverdage altså. Fredag tæller jo ligesom ikke med. Og så kan jeg da godt forstå, at ugerne flyver af sted. Vi har jo snart allerede brugt 1/4 af 2014...

Weekenderne forsvinder endnu hurtigere. Nogle med familie, nogle med venner, nogle med arbejde.
Denne weekend var helt nede i gear. Og vi nød det alle 4!

Der var da skrig og skrål. Unger, der løb om sig selv og lige skulle se weekenden og friheden an, inden den blev til rastløshed. Men der var også sol, god tid og badeland.

De næste par uger bliver travle for mit vedkommende. Jeg vil øve mig i ikke at blive stresset.
Jeg håber på at der bliver tid og overskud til lidt strikke-tv-tid også. Og lidt bloglæsning.

Ny epoke er begyndt - hun bliver så stor!!

Vi har nogle billeder hængende i stuen af begge børn. Nogle er nyere og nogle er fra de var helt små. Det er simpelthen bare slet ikke til at forstå, at for 4 år siden havde vi endnu ingen børn. Kun en dejlig klump i maven, som vi glædede os til at se. 4 år. Så kort tid og på samme tid føles det næsten som hele livet. Jeg kan næsten ikke huske hvordan livet var uden børn. Sikke meget tid vi må have haft (??)!! Sikke rent vi må have boet? Sikke længe vi må have sovet ;-)

Og selvom det til tider lyder endog meget, meget tillokkende, så vil jeg jo for intet bytte de to guldklumper ud med noget som helst andet (Big kliché, I know!! men sandt!!).

Men de babybilleder af Sveske, som hænger i stuen, får mig tit til at tænke på hvor længe det føles siden hun bare var en lille sorthåret klump på under 3kg. Jeg savner den tid så meget, og ville gerne opleve den igen og igen og igen forfra. Også til trods for al den usikkerhed på forældreskabet, vi selvfølgelig følte.

Det er snart 4 år siden vi for første gang blev forældre, og nu har vi bare en stor pige, der kan så meget. Hun er selvfølgelig stadig lille, og har meget brug for støtte, omsorg og kærlighed. Men pludselig kan og vil hun så meget selv. Hun er til tider temmelig træt af og irriteret på sin lillebror. Forståeligt nok, for hvis det lige falder ham ind, så kan han finde på at trække hende hen ad gulvet i håret. Men hun har også en kæmpe tålmodighed med ham og stor kærlighed til ham, og de kammer, leger og snakker mere og mere sammen. Det er så dejligt at se hvor meget glæde de har af hinanden!

Hun cykler nu bare de to kilometer hjem fra børnehaven på sin Peter-pedal-cykel, som hun fik i julegave. Uden støttehjul! Hun kan blive forfærdelig hidsig og rulle rundt og skrige, men hun kan også give de kærligste krammere eller sidde og hygge med perler og lytte til fx Peter-Pedal eller Rasmus Klump.
Hun kan huske alt hvad vi har lovet - og hænger os op på det. Og hun kan argumentere som en landsretsdommer, hvis hun mener hun har ret.

Hun er helt sit eget lille menneske, Og samtidig er hun stadig vores lille dejlige Sveske.

Og nu er hun så blevet så stor, at hun skal til at lege med sine venner fra børnehaven - udenfor børnehavetiden.
En af pigerne fra børnehaven har flere gange spurgt om ikke de to skulle lege sammen, og i fredags havde hendes mor så tidligt fri, og ville hente dem begge med hjem, hvis Sveske havde mod på det.
Vi havde aftalt, at hvis hun ikke havde mod på det, ville Sveske og jeg tage hen og besøge veninden sammen, når jeg fik fri. Sådan blev det. Hun ville gerne lege, men havde brug for sin mor også. Og det kan jeg faktisk sagtens forstå. Reelt set, viste hun jo egentlig ikke hvad det ville indebære at køre med dem hjem fra børnehave.

Selvom de begge var trætte fredag eftermiddag, var det en kæmpe succes. De legede prinsesser fra det sekund vi kom ind ad døren, og moren og jeg kunne sagtens finde en masse at snakke om over vores kaffe. Succes.

Men hold nu op hvor det alligevel river lidt i mit hjerte. Hun bliver så stor! Ja, denne gang havde hun brug for, at hendes mor gik med, men pludselig har hun ikke det længere. Pludselig har vi legeaftaler, der skal passes ind i den travle hverdag. Men vigtigst af alt, har vi også en pige, der har skabt gode sociale forbindelser i sin hverdag. Og netop om vores børn trives og har venner, vil de fleste forældre vel til et vist punkt altid være en smule bekymret over.

Bliv aldrig for stor til at hygge dig med din mor, Sveske. Men hvor er jeg stolt af, hvilken dejlig pige du er!!

Hverdag for fuld fart

Suk! (mig, der trækker vejret meget tungt)

Det kører bare af sted i fuld fart. Livet, mener jeg.
Ungerne er trætte, forældrene er trætte, eftermiddagene er korte og stressede, aftensmaden skal hurtigt overstås, fordi det ellers enten ender med at det ene barn kaster med mad eller det andet barn ruller rundt på gulvet og skriger af træthed og frustration.
Det går helt sikkert bedst, når begge forældre er hjemme i ulvetimen. Der er mere kluk-latter og mindre gråd, og der er bedre overskud til at få tryllet noget ernæringsmæssig forsvarligt aftensmad frem.
De fleste aftner sover ungerne hurtigt. De har også haft lange "arbejdsdage" (nogle gange bliver de dog så trætte, at de ender med ikke at kunne/ville sove). Og derefter klasker forældrene sammen i sofaen. Efter madpakkerne er ordnet, selvfølgelig. Trætte. Brugte.

I kender det selvfølgelig. Det er hverdagslivet for de aller fleste børnefamilier. Og jeg ved endda godt, at vi har det godt og privilegeret.

Men altså, vi ÉR trætte. Alle 4. Og vi trænger til mere lys og varme - forår, solbriller og is i det fri. Til bare arme og bare lår. Til fri uden forpligtelser.

Av mit hjerte - børnehavesmerte

I dag ringede børnehaven til faren, en time inden vi havde planlagt afhentning af børn.
Sveske var helt utrøstelig og savnede sin far, sagde de.
De vidste, at faren er hjemme for at færdiggøre sin BA i lærer i denne uge, og selvfølgelig hentede vi hende straks (jeg var på vej tidligt hjem for at løbe inden hentning).

Hun var stadig ved siden af sig selv, men hun var ved at komme sig. Åbenbart havde hun fået sand i øjnene, og det var blevet værre, da hun prøvede at klø det ud med sine beskidte hænder. Desuden havde nogle andre piger vist lagt sandet på hendes øjne. Og hvad værre var, fortalt noget, som Sveske havde opfattet som, at der kom nogen og bed hende, når hun fik sand i øjnene. Hun virkede ret skræmt.
Åh, min lille sveske!! Jeg havde sådan lyst til at holde om hende til alt andet forsvandt!

Det var vist "bare" en leg, og det var vist også "bare" en historie de fortalte. De andre piger var lige lidt ældre end Sveske, og her i ferien hun mangler stort set alle de piger hun plejer at lege med i børnehaven. Og jeg som havde tænkt, at det ville være hyggeligt med feriestemning i institutionen. Hmm, den her bagside havde jeg ikke lige overvejet!

Vi fik snakket lidt om hvad der var sket, og tog derefter hjem og legede med Lego (jeg løb en lille tur, og hentede lillebroderen med hjem).

Jeg finder nok aldrig helt ud af, hvad der skete. Men jeg ved, at det var en smerte både begge forældre og Sveske kunne mærke. Og jeg ved at det er noget der hører med til at vokse op og finde sin plads i livet.

Men når jeg ser de to her, så har jeg bare lyst til at kramme dem konstant - bilde dem ind, at verden er et godt sted og skærme dem for ALLE ubehagelige oplevelser!!
Jeg ved jeg ikke skal det.
Men jeg har lyst!!

Jeg holder fast med neglene

...og prøver at følge med tiden, der ræser af sted fra mig.

Jeg synes godt nok, at der er knald på for tiden. Arbejde, børn, kreative projekter (jeg gerne vil nå) og ikke mindst tid med min mand. Tid, som der desværre er alt for lidt af.

Derfor bliver det simpelthen også bare SÅ godt, når vi tager af sted på skiferie på lørdag! Ih, hvor jeg dog glæder mig til at pakke skitøj og unger ind i bilen, og så ellers køre af sted hele natten.

Det bliver rart med en uge i sne og hygge. Med varm kakao på pisten, små skistøvler på legepladsen midt på bakken, røde næser og kolde kinder. Og en Sveske der skal vise hvad hun kan på ski (mener hun selv). Vi glæder os.

Her kommer lige lidt billeder fra sidste år - der var vi i Geilo.

 Sveske og mig på børnebakken på vej over en vippe.

Sveske og far på tur ned ad pisten med sin far.

Prutfis var jo kun ca. 7 måneder, og var lige begyndt at kravle og stoppet med at blive ammet. Han brugte mest tid indenfor - hvor han kunne bevæge sig rundt uden alt det tøj - eller godt pakket ned i barnevognen. Han lånte storesøsterens gamle flyverfragt, som vi købte, da hun var 7 måneder og skulle med på skiferie.

Åh, nu glæder jeg mig da bare endnu mere!!!

Skal I også på skiferie i år? Selvom man kan være træt af sne i DK, så elsker jeg bare sneen på skiferie!!!

Superhelte-kostume og slut på alene-mor-ugen

De seks dage uden faren i huset er ved at være ovre, han kommer hjem i morgen formiddag - og jeg er ved at være GODT TRÆT!!!
Jeg havde endda taget to fridage, for at få hjulene til at dreje rundt herhjemme. De fridage tog jeg af tre grunde - stort set ligeligt fordelt:

- få løbet de obligatoriske ture, som halvmarathon-træningen kræver
- have overskud til IKKE at være en mor, der er træt og kommer til at råbe på trætte børn
- få ordnet vasketøj og støvsuget (som vitterligt er lettere uden børn om benene)

Måske er de to første de vigtigste, og det gik også ok. Men alligevel glæder vi os til weekend i morgen, og til at få vores mand/far hjem!!!

Igen, jeg tager VIRKELIG hatten af for alle alenemødre (heltids eller deltids!!!)!!!


Jeg havde mange planer om hvad disse fridag og aftener alene skulle bruges til. Men det skulle vise sig, at realiteterne blev anderledes... Begge fridage hentede jeg børnene tidligt - den ene dag havde Sveske og jeg hygge eftermiddag fra kl 12. Jeg fik løbet, og det var fint - selvom det godt nok for tiden kræver meget, meget viljestyrke at komme af sted i løbeskoene.
Børnene har være trætte, de har faktisk begge to savnet deres far, så eftermiddagene har været fyldt med hygge og også drillerier mellem de to søskende - den lille hiver i hår, og den store vil altid have de ting den lille har. Og så er der skrig og skrål. I nat sov Prutfis dårligt, og jeg endte med at slukke vækkeuret, da han endelig faldt i søvn igen - det resulterede i at vi vågnede 7.20, og havde rimelig meget travlt...

Nå, men jeg havde planer og oprydning, syning, rengøring, strikning, hækling, læsning osv i alle de timer jeg havde alene i denne uge. Det blev til strik (til håndboldkampene) og lidt læsning plus en lille smule sy. Mere var der ikke energi til.

Det jeg fik syet, var denne superhelte-kappe og nederdel til fredagens fest på arbejdet.

Kappen er mest lavet efter en idé jeg havde i hovedet, og jeg er ret godt tilfreds. Nederdelen er syet efter denne DIY fra Maries Fabrik. Og det er slet ikke sidste gang jeg laver nederdel efter denne DIY.

Og lige til slut får I et billede af de to dejlige børn, der leget cirkus i køkkenet :o)

December-produktion #2 - trøjer til Sveske

Jeg synes godt nok at hverdagen lige slog benene væk under os alle herhjemme. Vi havde alle glemt hvor lidt tid der egentlig er i hverdagen. Juleferien har været SÅ skøn, og det var lækkert at have tid til bare at være sammen alle 4 i 2 uger - også selvom programmet var lidt stramt. Men fyldt med hyggelige stunder med familie og venner!

Jeg har ikke haft gang i symaskinen endnu i det nye år. Men i december fik jeg syet en del, trods et jule-forberedelses-stress-program.

Efter samme mønster, som jeg lavede julekjolen til Sveske, syede jeg denne vinterkjole. Stoffet er fra Malika-Rosa, og jeg kunne slet ikke stå for det. Det passer lige til den kommende skiferie, og der ligger lidt stof til en trøje til lillebroren også.

Et af de eneste billeder, jeg kunne finde af kjolen i brug var dette, hvor Sveske sidder og maler vandfarver (hun fik i julegave) sammen med sin morfar.
De hygger sig bare SÅ meget, når de er sammen, de to!!!

Denne stribede trøje til Sveske blev også færdig i december. Stoffet blev vist klippet i oktober eller november - det er fundet som en rest i en webshop. Husker pt ikke hvilken. Men det er lækker kvalitet.

Denne trøje blev faktisk syet før vinterkjolen og julekjolen, for den skulle agere model for størrelsen, og var egentlig tænkt til en fleecetrøje. Men jeg tror jeg skal finde en amden model (eller større model til det). Jeg synes træjerne er fine her til vinter, fordi de er ret høje i halsen.
Det var lidt en udfordring at få striberne til at passe sammen, og bagsiden blev desværre klippet en stribe skævt. Men i farten er der nok ikke mange der opdager det. Måske kun mig selv...
Den nederste kant er syet som Binemor har linket til her (oplægning). Her fungerer det fint, men trøjen er også bred, så der bliver ikke hevet så meget i kanten. Derimod, brugte jeg også denne metode til juletrøjen til Prutfis, men det synes jeg ikke var godt. Kanten blev for stram, og efter en dag i vuggestuen, var sømmen sprunget 3 steder. Enten er det min maskine, der ikke kan lave en god nok søm til det, ellers er det bare mig, der ikke lige har magtet det. Men det ser flot ud, så jeg prøver nok igen engang...


Det sidste jeg syede i december er 2 par bukser til hver af ungerne. De kommer i et andet indlæg snart.

2013, hvor er du hurtig

I morgen er det allerede 1.december. Hvor går tiden dog bare hurtigt. På den der hvor-blev-tiden-dog-af-måde. Og selvom det på den ene side føles som om vi lige har fået Prutfis (som nu allerede er halvandet år, 82cm og 11,6kg) - eller for den sags skyld Sveske, så føles det samtidig som om, det er uendeligt længe siden, jeg havde barsel. Det føles som om det var i en anden verden, hvor vores dage gik med leg på gulvet, gåtur til Netto og logistik med søvn for baby og hentning af storesøsteren. Åh, de dage føles meget fjerne. Og er meget, meget savnede.
Men jeg kan nu også godt li de fleste hverdage. Bedst de få hverdage, hvor både faren og jeg er hjemme om eftermiddagen. Det er bare meget, meget hyggeligere. Og der er bare mere tid. Jeg kan godt li at vi har rutiner og hver vores dag, og derefter samles alle 4 og holder aften. Og weekend.

I dag har vi NYDT weekenden. For første gang i umindelige tider havde vi en hel lørdag uden planer. Helt uden nogen planer. Overhovedet.
Alligevel fik vi både handlet, pyntet lidt til jul, lavet kalenderlys og adventskrans, tegnet i flere omgange, lavet lasagne, syet, leget hule, set Den lille Prinsesse og nydt roen. Så, så dejligt! Desværre er faren sendt på arbejde nu her til lørdag aften, og får først fri mandag morgen. Det er eneste skår i glæden.

Jeg fik syet to julesokker til ungerne i dag. Lige i sidste øjeblik til decembers start. De bærer lidt præg af at de er hurtigt lavet, og 100% freestylet. Men jeg er godt tilfreds.
Nu glæder jeg mig til at se hvad ungerne siger. Og til om julemanden husker dem hver morgen. Hrrmm...

Og apropos syning, så druknede Sy til din baby i eksamensopgave og travlhed for mig. Det er jeg rigtig ked af. Jeg havde håbet at få tid til mere. Heldigvis er det fantastiske nu, at der er en rigtig masse blogs jeg skal rundt og lure, og se på al inspirationen der nu findes i blogland. Åh ja, ekstra timer i døgnet, det er vist det jeg ønsker mig aller mest i julegave.

Lidt træt nu

Man skulle tro, at al den tid tilovers efter ugers stress med eksamensopgave og eksamen ville give en masse energi. Det har den bare ikke rigtigt gjort.
Så her til aften havde jeg ellers glædet mig til at sidde i sofaen med mit strikketøj. Jeg nåede det ikke. Efter putning af børn (manden var på arbejde), madpakkesmørning og vasketøj, ryddede jeg op i én skuffe med dr.dk på computeren. Og så gik jeg i seng. Ikke tidligt faktisk. Ting tog bare lang tid i dag.

Til gengæld var ungerne og jeg i IKEA i dag. Og fik pølser. Og en masse andet uundværligt.

Hverdag, oh hverdag

Du ændrer dig, men er alligevel den samme
Du er travl og stressende
Du flyver af sted mellem fingrene på os
Du giver plads til rutine og kendte mønstre
Du udfordrer vores logistiske evner
Du er det vi har mest af
Du er elsket
Du kommer trofast igen efter hver weekend
Du er fuld af afsavn
Du er fuld af gensynsglæde
Du lugter af yoghurt, makrel og leverpostej
Du er hadet og frygtet
Du er fuld af pligter
Du er fuld af kærlighed og familietid
Du skaber plads til os alle
Du er et brusende hav, hvor vi forsøger at holde hovedet oven vande
Du er god nok
Du er vores

Men mest af alt er du livet, og jeg øver mig (stadig) i at være helt tilstede og nyde hvert sekund

Alenemor

Sommerferien er begyndt for alle dem der går i skole. Og så er det tid for kanotur for børn og fædre. Det er Sveske og faren draget af sted til mandag morgen. Trods det lidt ustadige og kolde vejr, hygger de sig!!

Herhjemme hygger vi også. Prutfisen og jeg!

Det er faktisk helt rart at være alene med ét barn, og bare nyde at have tid og overskud. I stedet for hele tiden at rende efter ungerne og sige "ikke skubbe" "nej, den må du ikke tage" "hov, det var hans/hendes" "du må ikke give ham tusser/hele tomater/rosiner/små kugler og perler" "stop så!" Og så videre, og så videre...
Vi savner de to store, og der bliver også ledt efter dem om morgenen i soveværelserne.
Men vi hygger os også. Meget.
Vores mor-søn-hyggedage der bl.a.s sådan her ud i billeder (derudover har vi været i svømmehal i dag).