Om at være mandig

Jeg ved ikke hvorfor det pludselig blev et issue. Men det blev det.

Efter vi havde været til møde i vuggeren angående afstemning om madordning, hvor det blev snakket meget madpakker, og hvem der smører. Åbenbart er det konerne/damerne/mødrene der står for det. Bare ikke hjemme hos os. Her deles vi altså om de ting. Og madpakken er noget af det manden faktisk kan (og gør) gå i gang med uden at jeg skal bede ham om det.

Men her til aften - mens han er ved at lave madpakken, spørger han så helt alvorligt om han mister sin mandighed ved at lave "alle de ting". Og selvfølgelig måtte jeg ikke grine. Men altså, helt ærligt. Det deles man sgu bare om, hvis man vil være to om at få hverdagen til at hænge sammen - mener jeg. Og tilsyneladende også min mand. Han ville bare sikre sig at jeg blev ved med at kunne holde ham ud.

Han er dejlig!

Og på grund af den mandighed, sidder vi nu og ser fodbold i stedet for et afsnit at dramaserien Broen...
Jeg overlever - og strikker. Broen må ses i morgen, eller en anden aften.