torsdag den 2. august 2012

Første dag udskudt

Ja, det blev alligevel ikke sveskens første dag i vuggestuen i går. Hun var ellers taget af sted med sin far - dog ikke helt vildt glad, og også lidt brokkende. Og faren var heller ikke helt sikker på at idéen var god...
Så selvom de havde pakket madpakke, bleer og ekstra tøj på cyklen, så vendte de hjem igen efter små 5 min. Da cykelhjelmen skulle sættes på det lille hoved, kom et stykke af hage-huden med. Det gjorde ondt på den lille sveske. Men også på hendes far. Så da hun var utrøstelig, vendte de hjem igen, og tog i stedet i badeland og havde en skøn formiddag.

I dag blev så i stedet første dag. Og jeg fik lov til at aflevere. Det gik bedre end jeg havde frygtet. Dukken skulle selvfølgelig med derned - men måtte komme med hjem igen, da han jo ikke r indskrevet i vuggestuen  ;-) så han kom alene bag på cyklen hjem.
Vi landede lige dernede og snakkede lidt om sommerferien. Sveske fortalte stolt at hun havde badet i en stor vandpyt (på stranden). Farvellet gik ok. Hun så noget ked ud, men kom næsten med et smil da hun vinkede ud gennem vinduet i døren ind til Myretue-stuen. Og da hun skulle hentes tidligt, ville hun selvfølgelig ikke med hjem. Dejligt at hun har det godt dernede, når først hun kommer i gang. Men hvor var det også bare dejligt at få en lille glad pige hjem igen!!



2 kommentarer: