lørdag den 22. september 2012
Rugbrødsmuffins - uhm, jeg er solgt
I dag har bare været en hyggedag hjemme - alle 4. Og selvom solen kun kiggede frem indimellem, og dagen bød mest på regn, så har vi stor-hygget os.
Sveske og jeg har bagt rugbrødsmuffins - med masser af tørret frugt og kerner. Og MUMS, de var så gode! Jeg tror jeg kunne have spist dem alle uden at blinke... men planen var at de skulle i fryseren, parat til madpakken.
Jeg brugte denne opskrift (jeg har lånt den hos AMA, men lavet lidt om på den selv - så der var plads til flere dejlige ting...):
Ingredienser:
250 g skårne rugkerner
1,5 dl kogende vand
3 dl græsk yoghurt (skulle have været kærnemælk...men det havde vi ikke lige)
25 g gær
2 dl vand
1 tsk salt
50 g flydende margarine
150 g rugmel
100 g hvedemel
en håndfuld abrikoser, hakkede
en håndfuld mandler, hakkede
en håndfuld rosiner
en håndfuld sesamfrø
en håndfuld hørfrø
en håndfuld solsikkekerner
2 små stykker chokolade, hakket (desværre havde vi ikke mere...men så går det nok også til vuggestuen, når man næsten ikke opdager chokoladen)
DAGEN FØR:
Rugkerner, vand og yoghurt/kærnemælk blandes sammen og stilles natten over på køkkenbordet (jeg stillede det i køleskabet da jeg gik i seng)
BAGE-DAGEN:
Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt salt, rugkerneblandingen, flydende margarine samt rugmel og rør det godt sammen. Tilsæt tørret frugt og kerner.
Rør hvedemel og græskarkerner i, og fordel den lidt klistrede dej i smurte muffinforme, (Fyld kun dejen 2/3 op i formen). Lad dem hæve 1 time.
Bag dem ca. 45 min. ved 160°C (alm. ovnvarme) og afkøl på rist.
Og de smagte FANTASTISK!!! med smør.
Bagefter gik vi en tur ned og fodrede ænder - vi trodsede vinden. Lille prutfis sad i selen hos mig, og kæmpede lidt med blæsten, men sad og hyggede sig og endte med at falde i søvn.
Sveske på løbecyklen
Faren med kaffekopperne
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar