onsdag den 10. juli 2013

1 og 3 års undersøgelse

I dag har vi været til lægen med begge unger. Det var en fest - Prutfis, den store vandrer, vadede rundt inde hos lægen, og Sveske klappede i som en musling, og nægtede at sige mere end et ord til lægen - og hun snakker ellers som et vandfald.

Ikke overraskende for os, var begge unger helt som de skulle være. En høj pige lidt over gennemsnittet og en lille dreng lidt under gennemsnittet i højden.
Dog har vi i noget tid været lidt opmærksomme på Prutfisens navle, som "pludselig" er begyndt at strutte og have tendens til at være blå. Lægen mente (som vi formodede), at det var en lille navlebrok. Så vi har fået en henvisning til operation!
Det var til gengæld overraskende!! Lægen forsikrede dog om, at det er et lille kikkert-indgreb, og at han hurtigt vil være ovre det igen. Hvis det ikke bliver opereret derimod, så kan tarmen "sætte sig fast" i navlen, og noget af tarmen kan i værste fald "dø", så en del af tarmen skal fjernes. GULP!!!

Nå, men nu tager vi lige sommerferien, og så må vi forholde os til operationen derefter.

2 kommentarer:

  1. Selvfølgelig er de lige, som de skal være, de skønne to!!! Er virkelig ked af at høre om navlen :'( Selvom det måske er et lille indgreb, så bliver man bare SÅ bekymret som forældre alligevel. Håber I kan nyde ferien trods alt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi Stor-nyder ferien!! Og "glemmer" lidt det andet. Vi må bekymre os om det, når vi har en tid til operation.

      Slet