fredag den 25. oktober 2013

Jeg løber

Puha! Så blev det en endelig weekend! Åh mand, det er tiltrængt! Ovenpå en helt vanvittig uge, der har budt på op- og nedture, masser af aftenarbejde til manden, sygdom og stress, flyvende fantastiske bedsteforældre, nydning af nussetid med børnene, tilspidsede situationer med to væltede kopper mælk samtidig med at risengrøden kogte over i mikroovnen, logistik, arbejde, livmoderhalsbetændelse, stress og jag, TRÆNGER vi virkelig til det.

Vi hentede børn sammen i dag, manden og jeg, og var begge hjemme om eftermiddagen, for første gang hele ugen. Overskud! Og selvom ungerne var trætte, var de ikke ukuelige. Det var en perfekt fredag!
Jeg fik løbet en lille tur, og vi fik også siddet i sofaen og snakket (TILTRÆNGT) om hvordan vi bedre kan organisere hverdagen, så den bliver så fantastisk, som den netop skal være - fordi det er den, der er mest af - og om hvordan vi kan undgå at stresse os selv helt derned at ligge, hvorfra der er virkelig langt op igen. Vi fik også lige set et afsnit af Broen II.

Og det løb der, der hjælper. På mit stress. Jeg får det ikke prioriteret, når jeg er meget stresset, og så bliver det en ond cirkel. Stress, mindre løb, mere stress, endnu mindre løb, mere chokolade, endnu mere stress...
Men jeg ved at der hjælper mig! Det hjælper på niveauet af stress, at hoppe i løbeskoene og nyde en lille time uden at nogen anden end mig selv stiller krav. Jeg føler mig privilegeret! Og jeg skal huske det. Specielt når jeg bliver stresset.

Og så fik Sveske da lige verdens bedste gave (af sin mor) - 7 par nye prinsessertrusser - så kårven kan blive fyldt op. Behøver jeg at sige, at hun var helt vildt lykkelig. Mega lykkelig, som den 3 årige nok ville have sagt.

4 kommentarer:

  1. Åh gud, hvor lyder det som en helt forfærdelig uge! Er alle mand okay? Men dog med en meget god afslutning på hverdagene :) Håber I får den BEDSTE weekend!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak søde!!! Det har været en helt vild dejlig weekend, og vi havde ingen planer (kun manden var en eftermiddag/aften på arbejde, men så stor-hyggede jeg bare med ungerne imens - der var overskuddet nemlig tilbage).
      Vi er vist ved at "være ovenpå igen"!

      Slet
  2. Åhh kære Katrine. Jeg kender det kun alt for godt. Og hvor jeg dog føler med dig. Her er det nærmest omvendt, det er weekenderne der stresser mig. De har været fyldt til bristepunktet med familie arrangementer. Hvor skønt at I fik en dejlig eftermiddag. Jeg håber weekenden bringer lidt ro.
    Aner ikke om I gør det i forvejen, men vi får mad fra årstiderne til 3 dage. Det hjælper på mad delen. Og netindkøb er også et kæmpe hit.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, weekenderne kan sagtens ligge som små tætpakkede stress moduler for enden af en hård uge. Og har tit gjort det her også. Men heldigvis ikke denne weekend. Der var tid til RO, hjemmehygge og afslapning. LIGE præcis det vi havde brug for!
      Årstiderne - det lyder så godt, jeg har tit overvejet det, men jeg tror ikke jeg lige pt får manden med på idéen. Derimod gad jeg godt have fryseren fyldt med retter (hjemmelavede) til lige at hive op. Dét er et fantastisk koncept.

      Slet