I morgen er det allerede 1.december. Hvor går tiden dog bare hurtigt. På den der hvor-blev-tiden-dog-af-måde. Og selvom det på den ene side føles som om vi lige har fået Prutfis (som nu allerede er halvandet år, 82cm og 11,6kg) - eller for den sags skyld Sveske, så føles det samtidig som om, det er uendeligt længe siden, jeg havde barsel. Det føles som om det var i en anden verden, hvor vores dage gik med leg på gulvet, gåtur til Netto og logistik med søvn for baby og hentning af storesøsteren. Åh, de dage føles meget fjerne. Og er meget, meget savnede.
Men jeg kan nu også godt li de fleste hverdage. Bedst de få hverdage, hvor både faren og jeg er hjemme om eftermiddagen. Det er bare meget, meget hyggeligere. Og der er bare mere tid. Jeg kan godt li at vi har rutiner og hver vores dag, og derefter samles alle 4 og holder aften. Og weekend.
I dag har vi NYDT weekenden. For første gang i umindelige tider havde vi en hel lørdag uden planer. Helt uden nogen planer. Overhovedet.
Alligevel fik vi både handlet, pyntet lidt til jul, lavet kalenderlys og adventskrans, tegnet i flere omgange, lavet lasagne, syet, leget hule, set Den lille Prinsesse og nydt roen. Så, så dejligt! Desværre er faren sendt på arbejde nu her til lørdag aften, og får først fri mandag morgen. Det er eneste skår i glæden.
Jeg fik syet to julesokker til ungerne i dag. Lige i sidste øjeblik til decembers start. De bærer lidt præg af at de er hurtigt lavet, og 100% freestylet. Men jeg er godt tilfreds.
Nu glæder jeg mig til at se hvad ungerne siger. Og til om julemanden husker dem hver morgen. Hrrmm...
Og apropos syning, så druknede Sy til din baby i eksamensopgave og travlhed for mig. Det er jeg rigtig ked af. Jeg havde håbet at få tid til mere. Heldigvis er det fantastiske nu, at der er en rigtig masse blogs jeg skal rundt og lure, og se på al inspirationen der nu findes i blogland. Åh ja, ekstra timer i døgnet, det er vist det jeg ønsker mig aller mest i julegave.