onsdag den 6. november 2013

VM i halvmaraton

Jeg har meldt mig til VM i halvmaraton - eller i hvert fald til at løbe ruten umiddelbart efter dem der rent faktisk kæmper om titlen. Det gør jeg ikke (Suprise...!?).
Jeg stiller bare op og fejrer at jeg føler mig privilegeret over at kunne løbe - og at tage mig tid til det.

Og inden vi kan høre fuglene synge og skyerne glider til side og gør plads til solen, som i en anden Morten Korch film, så skal det da lige siges, at det kræver mere end almindelig meget vilje at komme i løbetøjet - og skoene, og begive sig ud i mørket, når ungerne sover. Også selvom klokken kun er lidt over 19. Min hjerne synes det er sen aften, når det er mørkt, og så vil min krop hellere sidde i sofaen.
Det må den hver anden aften. Den har godt af et par kilometer på fortovene. Jeg bliver helt sikkert et bedre menneske af det.
Når først jeg er kommet af sted.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar