Om umulige mig

Argh!!
Jeg ville sådan ønske at jeg var en af dem der lige kunne overskue det hele. Lige kunne overskue uventede gæster kl 10 en lørdag. Altid lige havde en stue/lejlighed der var pæn, ryddelig og præsentabel. Altid var frisk og klar på at farens tur med det ene barn til zoo med legekammeraten bliver lavet om til uventede gæster - i MIN stue...

MEN det er jeg IKKE!! Slet ikke i dag. Jeg har bunker med strikketøj, hæklerier, symaskiner, klippet stof, "mit første år bøger" (som jeg er håbløst bagud med) og billeder der skal sorteres liggende alle vegne. Og mest i stuen. Og de RODER.
Så nu har jeg lyn-badet, kostet rundt med manden for at få ham til at rydde sine og ungernes ting op, lyn-støvsuget, fodret lillebroren og puttet ham. Og i mens har Svesken smidt alt sit tøj og givet bamsen mælk fra brysterne, og faren har holdt humøret oppe med træt lillebror på armen, og alligevel tørret borde af og ryddet op.

Hvor er jeg dog egentlig heldig. Og utaknemmelig!

Nu tror jeg at jeg pakker hende den sure væk og får den dejlige lørdag jeg havde forestillet mig. Vil starte med at hoppe i tøjet og smutte ind i stuen til gæsterne.
Og gi min mand et kys  ;-)