mandag den 24. juni 2013

Jeg er så glad for min cykel, man kommer hurtigt langt omkring...

Jeg er virkelig, virkelig glad for min cykel, og for at bo i cykleafstand til mit arbejde. Bare ikke de dage hvor der er snestorm, orkan eller skybrud, og jeg skal hente begge unger. Eller de dage hvor cyklen er flad. Heldigvis er der få af den slags dage.

I dag blev cyklen så flad. Jeg skulle skynde mig tidligt hjem og overtage sygepasser-jobbet for Prutfis (der for øvrigt ikke har haft feber i dag), og så blev den pludselig meget tung, cyklen. Og så var den dæleme flad.
Da jeg havde fået manden sendt på arbejde, tog jeg en beslutning om, at jeg ikke magtede at lappe cykel med utidig-syge-baby-dreng på armen. Derfor cyklede vi til cykelhandleren - eller det vil sige, jeg pakkede skrigende barn bag på cyklen, lænede cyklen på ad skraldespanden, pumpede cyklen og skyndte mig at køre, inden hjulet var fladt, og jeg måtte gentage. 3 gentagelser blev det til. Og Prutfisen var slet ikke utidig (længere)!
Så afleverede jeg bare cyklen hos cykel-manden, der fiksede det lille problem, mens Prutfisen og jeg købte bananer og chokolade.
Det var let. Dæleme, det var LET!!

Jeg plejer at gå meget op i, at jeg sagtens kan lappe cykel selv - og det kan jeg faktisk sagtens. I dag gad jeg bare ikke. Det andet var for let.
Ja, jeg er rigtig blevet doven og luksus-agtig. Eller bare træt og mor-agtig. Let var det i hvert fald.

Faktisk så let, at jeg har afleveret cyklen dernede allerede igen her til eftermiddag. Den skal have nye eger på baghjulet og en ny kædeskærm. Det bliver godt. Jeg ved det, den kommer til at fræse af sted!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar