onsdag den 20. august 2014

Enorm hyggelig tøsehyggedag

I går godt Sveske og jeg en omsorgsdag. En hel fridag, bare os to.

Det var SÅ hyggeligt. Jeg elsker at have tid til ét barn. Så oplever jeg en helt anden nærhed og ro - fra både voksen og barn.


Vi havde en rigtig hyggelig formiddag med tegning, stofklipning og opgavebog. Hun er lige som sin mor, der elskede den slags små opgaver (find 5 fejl, find to ens, hvor mange er der af...)


Og dagens højdepunkt var pakning af slikpose inden biograftur.


Det var så hyggeligt. Hun var helt optaget af både slikpose, popcorn og ikke mindst filmen, Klokkeblomst og Piratfeen.
Og på vej hjem var vi et smut forbi stofbutikken efter knapper til en cardigan (som snarest kommer på bloggen). Hun ELSKER at finde fine knapper, så vi havde aftalt, at hun selv måtte vælge (med kyndig vejledning, selvfølgelig...)  I butikken forelskede Sveske sig desuden i et pallietbånd. Og vi kunne selvfølgelig ikke forlade butikken uden.

Så det blev tryllet om til en helt simpel nederdel, da begge unger sov.


Selvom hun var noget bekymret for, om blomstret og pallietter kan holde til vask (??), så kom den på med det samme i morges (og jeg måtte love, at den ikke skal vaskes i aften).

Det var en fantastisk dag! Jeg kan godt li mit arbejde, men jeg ELSKER den her slags hyggelige fridage!

2 kommentarer:

  1. Lyder som en fantastisk dag med din søde pige:-) Og hvor sjovt at Alma og jeg tog helt samme hyggedag sammen alene, inden vi rejste fra Danmark...samme film, slikpose, popcorn og det hele:-) Og sikke en skøn nederdel!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ingrid.
      Det var så hyggeligt. Sjovt, at I var på samme tur. Det er simpelthen så hyggeligt, at de nu er så store, at man kan begynde at tage sådan nogle skønne dage. Jeg håber der bliver plads til nogle hyggelige dage i Nepal også - trods heavy arbejdsload.

      Slet