lørdag den 23. august 2014

Hverdagen ræser af sted... igen

Ja, her er hverdagen i gang for fuld skrue. Logistik og madpakker, tidlige morgener og sene aftner. Men heldigvis også masser af kys og kram - og for det meste også tid til voksen-tv-(strikke)-hygge i sofaen om aftenen.

 - Så pyt med at vi er blevet alt, alt for dårlige til at gå i seng, og derfor langt fra sover 8 timer hver nat. Vi klarer den.

Weekenden startede allerede torsdag aften med en febervarm dreng, der endte med feberkramper kl 2 natten til fredag. Så jeg var en tur hos vagtlægen med ham, men da vi havde prøvet det før med Sveske (da hun var 1,5 år) og Prutfis var vågen og snakkede om biler hele vejen til Lægevagten, tog vi det roligt og blev sendt hjem i seng igen.
Mere logistik for at få fredagen til at hænge sammen, forældre, der arbejder på skift og er hjemme ved syge børn på skift. You know the rythm, I guess!!

Desværre fik han endnu et krampeanfald tidlig eftermiddag fredag, så jeg var på modtagelsen og børneafdelingen hele fredag eftermiddag med en meget træt, varm og slatten dreng.

Sådan sad vi 2 timer på en stol, inden vi kom over på børneafdelingen. 

Ind i mellem vågnede han og var forholdsvis frisk, og spiste en pakke rosiner eller et halvt æble, og så var han parart til at sove videre. Mellem de forskellige undersøgelser - som han virkelig tog pænt.

Lægen gav en is - som kun blev næsten spist. 

Vi kom hjem fredag aften, og det er gået meget bedre siden. Feberen er ikke helt væk, men han er mere sig selv. Back to (næsten) normal, og kan endda blive temmelig hidsig over selv de mindste ting.

Hjemme igen og næsten frisk. 

Vi er alle samlet hjemme nu, og resten af weekenden håber vi på at kunne tilbringe sammen alle 4 og uden feber og kramper.

Mandag ligger jo og lurer, og så starter den hektiske hverdag forfra. Møllehjulet med alle gentagelserne. Rytmer, som til tiden kan give en følelsen af kun at være med, ikke spille hovedrollen og bestemme vejen selv. Men som heldigvis også bringer en masse dejlige gentagelser, gode stunder, luft under alles vinger, hyggelige eftermiddage og perspektiv til weekenderne, så de skattes og værdsættes om muligt endnu højere.

Hverdagen - den er jo trods alt i overtal, og vi kan faktisk godt li den. For det meste.

6 kommentarer:

  1. Ej altså - lille skat! SÅ synd for ham og jer :'( Håber resten af weekenden kommer til at gå godt. Tanker jeres vej <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak! Vi er ovenpå igen, men han havde feber igen tirsdag aften. Der florerer åbenbart noget for tiden.
      Jeg håber I er ovenpå også!!!

      Slet
  2. Åh, hvor er det synd for ham og jer. Godt at han er i bedring! Og ja, den hverdag...jeg kan egentlig også godt lide den, men lige i øjeblikket trækker den tænder ud her, da jeg har ALT for meget arbejde efter ferien. Heldigvis er Jan jo "hjemmegående", så det hjælper lidt på det. Katrine, jeg tror faktisk at du på et tidspunkt spurgte, hvordan familielivet var herude, om Jan arbejdede osv.? (men kan ikke finde hvor du spurgte:-)). Han arbejdede med IT i Danmark, men vi valgte at søge udstationering netop for at få mere tid til børnene og sammen, selvom vi også godt vidste, at jeg nok ville have nogle lange dage af og til. Jan trængte efter MANGE år på arbejdsmarkedet til at tage en pause, have tid med pigerne og til sig selv, og det har helt klart været en rigtig beslutning. Nu går han og leger lidt med nogle forskellige IT projekter og overvejer, om han skal arbejde lidt (ved siden af de tidlige dage med pigerne, læsning af mange bøger og mountain bike ture;-)). Alma går i Pre-school, og Olivia har en barnepige, samtidig med, at hun nu er startet i en vuggestue/børnehave fra 9-12 (rimelig luksus og hun må tilmed have sin barnepige med i alle timerne), så Jan har som regel formiddagene til sig selv, men er oftest hjemme og på ungerne fra 14.30 tiden. Og ja, jeg kan godt være misundelig, især i de perioder, hvor mine dage er LANGE. Men en anden af fordelene ved at være her er al den hjælp vi har til rengøring, tøjvask, madlavning, osv. Så når jeg har fri om aftenen og i weekenderne er vi bare SAMMEN uden at tænke på noget som helst praktisk og DET er skønt:-) Nå, det blev en lang historie....og hvis det ikke var dig som spurgte, så har du lige fået en helt ikke-efterspurgt lang historie, hihihi:-) kh. Ingrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det var mig, der spurgte. Og tusinde tak. Jeg synes det må være helt fantastisk for jer - selvom du jo trækker arbejdslæsset pt. Det er fedt at have en "hjemmegående", når du har så lange dage - og vild luksus med korte dage for pigerne og helt fri for praktiske ting i weekenderne.
      Det er sjovt at følge med i. Tusinde tak for at du ville dele, Ingrid!!!

      Slet
    2. Dejligt at du gider følge med :-) :-*

      Slet
    3. Det gider jeg virkelig godt! Det er vildt som du kan inspirere mig.

      Slet