I virkelighedens verden

Nu er jeg tilbage i virkeligheden. 4 almindelige hverdage er det allerede blevet til. Tiden flyver af sted. I morgen aften er det weekend igen.
Og det er faktisk helt ok. At være tilbage. Tanken om inddraget frihed var meget mere angstfremkaldende end hverdagen er. Eneste minus er at jeg ikke synes der er nok hygge-baby-grine-lege-tid. Slet ikke nok. Faktisk.
Men babyen er i gode hænder hos sin far eller farmor, så jeg må overleve med savnet.

Selvom jeg savner barselslivet, som det var her helt til sidst med rolige lege-hygge-ingenting-dage, så er det faktisk også rart at komme ud i det virkelige liv.

Derude kan man nemlig møde en masse spændende mennesker med en masse historier. Blandt andet disse, som jeg mødte i dag;

- hende der er ved at komme sig over skilsmissen og er blevet teenage-forelsket igen
- hende der venter barn nummer to og allerede har mange smerter, selvom det er de aller første uger
- ham der venter barn nummer 2. Indenfor 11 måneder!
- hende der stadig har barsel og hentede sveskes veninde i vuggestuen med en sovende lillebror i barnevognen
- hende, hvis ex-kæreste (og far til deres barn) har fundet en ny kæreste, så hun for alvor må indse konsekvensen og alvorligheden af bruddet
- hende der hentede sin søn i vuggestuen med skoldkopper, og som samtidig har en kæmpe deadline og mange, lange arbejdsdage foran sig
- ham der selv bygger sommerhus - måske for at redde sit ægteskab?
- hende der kæmper mod sygdom, tunge arbejdsbyrder og for at lave barn nummer to, der vil blive siddende
- farmoren der havde cyklet gennem hele byen for at redde vores dag
- den gladeste sveske, der hoppede ind på stuen i morges, og fulgtes noget af vejen hjem med din veninde i hånden
- babyen der bare havde hygget med farmor, men som også baskede ivrigt med armene af glæde, da moren og storesøsteren kom hjem

Livet leves derude. På godt. Og på ondt.
Det både ses og mærkes.