fredag den 26. april 2013

Ny vuggestuetaske

I dag har jeg fået syet denne taske færdig. Jeg manglede kun at sy stropperne lidt bedre fast, så det var hurtigt gjort mens ungerne sov til middag.
Vi havde en plastik-"taske", fra en af de fancy butikker, hvor man får den slags fine poser når man handler. Denne pose brugte vi til at transportere Sveskes overtøj frem og tilbage til vuggestuen. Nu er den gået i stykker, og skulle derfor erstattes af denne sag. Den nye taske er syet af stof fra IKEA. Jeg har målt efter den pose vi havde før, og så lavet den lige lidt større. Desuden har jeg sat elastik i siderne, for at den bedre skulle kunne holde på tøjet. Jeg havde lidt problemer med at få hjørnerne i bunden helt fine, men alt i alt er jeg meget godt tilfreds!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar