torsdag den 6. juni 2013

T-shirt med giraffer

Min store pige er startet i børnehave. Det er et sted hvor kaos hersker størstedelen af tiden. Det er i hvert fald vores indtryk indtil videre. Hun kommer fra vuggestuen i samme hus, og har været på besøg i børnehaven de fleste dage de sidste par måneder. Men alligevel er det et stort skift. Både for hende og for os forældre.

I morges skulle vi alle tidligt ud af døren, og det var mig, der skulle gennem byen og aflevere Sveske. Det var hendes første dag. Første gang hun ikke skulle afleveres i vuggestuens kendte og trygge omgivelser.
Hun blev ked af det, da jeg gik. Og det gjorde ondt helt ind i hjertet. De fandt efterfølgende Simba-nøgleringen i hendes taske, og det hjalp vist lidt.
Nå, men hun skulle have en kort dag i dag, så hun blev hentet inden middagsluren. I stedet sov hun hjemme, og jeg fik tid til at sidde lidt ved symaskinen (selvom vejret var så godt, at man næsten skulle have været ude...det gør vi nu, vi tager op og handler og køber en is til Sveske).

Jeg fik syet endnu en ting af det fine stof. Nemlig denne t-shirt til Prutfis.

4 kommentarer:

  1. Åh. Det lyder ikke rart med opstarten. Håber virkelig, det snart bliver bedre!
    SÅ fin t-shirt!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det går lidt bedre nu. I går da hun skulle afleveres, sagde hun: "i dag bliver jeg ikke ked af det". Og det gjorde hun ikke. Men hun bliver meget glad, når vi henter hende.

      Slet
  2. Held og lykke med børnehaven...! Sikke en lækker T-shirt. Er selv ved at sy abe-bluser men er da ret vild med dine giraffer! Ved du om man kan købe stoffet stadigvæk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ann-Katrine.
      Det går bedre med børnehaven allerede. Heldigvis!
      Stoffet var fra kikkenborgstof.dk, og de har der stadig;
      http://kikkenborgstof.dk/produkter/?cid=18&page=4

      Slet